Et enigt repræsentantskab for Hjerteforeningen genvalgte i weekenden 3 bestyrelsesmedlemmer til ny periode. Samtidig blev Christian Hassager valgt til formand for bestyrelsen

108 medlemmer af repræsentantskabet var lørdag den 26. maj samlet på Hotel Nyborg Strand for at holde det årlige repræsentantskabsmøde.

Kjeld Ahrendsen, Else Smith og Kresten Schultz Jørgensen blev på mødet genvalgt til en ny periode i Hjerteforeningens bestyrelse af et enigt repræsentantskab. Ved samme lejlighed blev overlæge, professor Christian Hassager valgt til ny formand for Hjerteforeningen.

– Det er med stor glæde og stolthed at jeg overtager formandskabet i Hjerteforeningen. Jeg har som bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen de seneste år medvirket til at gøre Hjerteforeningen til den moderne og stærke forening, vi har i dag. Og jeg glæder mig naturligvis meget til at føre foreningen videre fremad til gavn for patienterne og forskningen inden for hjerteområdet, siger Christian Hassager om posten som ny formand.

Hjerteforeningens bestyrelse består af 13 medlemmer, herunder en formand og en næstformand. Bestyrelsen frem til repræsentantskabsmødet maj 2019 består kun af 12 medlemmer, da Anne Kaltoft er udtrådt af bestyrelsen for at overtage posten som Hjerteforeningens administrerende direktør, og det ikke var muligt at foreslå nye medlemmer inden tidsfristens udløb.

 

VIDEO: Se video fra da den afgående formand (Anna Kaltoft) gav sin sidste beretning på Frivillignet.

PDF: Læs formandens beretning

FOTO: Se billeder fra repræsentantskabsmødet herunder (Foto: Stefan Kristensen).

Ny formand Christian Hassager.

 

Afgående formand Anne Kaltoft.