Ny forskning viser, at danskere med ’akut koronart syndrom’ sjældnere deltager i genoptræningsforløb efter indlæggelse, hvis han eller hun har kort uddannelse. Specielt transporttid er en stopklods, forklarer forsker

Mads Louis Orry
af Mads Louis Orry
d. 9. april 2018

Akut koronarsyndrom (AKS) er en samlebetegnelse for forskellige grader af skade på hjertet. Skaden kommer af åreforkalkning, og en blodprop kan være konsekvensen. Det kræver eksempelvis en by-passoperation, og derefter skal patienten gerne i genoptræning, dvs. hjerterehabilitering.

Dog er det ikke alle patienter, som melder sig til rehabiliteringen, bekræfter nyt studie udgivet i European Journal of Cardiovascular Nursing.

Den 12. marts forsvarede sygeplejerske Maria Pedersen sin ph.d.-afhandling, der bidrager med ny viden om barrierer for patienters deltagelse i hjerterehabilitering med særligt fokus på social ulighed.

Hjerterehabilitering, der indebærer undervisning og træning, er et vigtigt element i det samlede behandlingstilbud for patienter indlagt med blodprop i hjertet. På trods af dette er det langt fra alle hjertepatienter, der tager i mod tilbuddet. Selvom der i Danmark er fri og lige adgang til sundhedstilbud, er der en social ulighed i, hvem der deltager i hjerterehabilitering, skriver Nordsjællands Hospital om forskningen i sit nyhedsbrev ’På Tværs’.

 

Rejsetid er en barriere

Indtil nu har det været uklart, hvorfor det forholder sig sådan. Afhandlingens resultater tyder på, at lang rejsetid til rehabiliteringscentrene og faktorer som usund livsstil kan være barrierer, særligt hos patienter med en kort uddannelse.

Maria Pedersen, der under projektperioden var ansat på Nordsjællands Hospitals Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling og i dag kan kalde sig ph.d., forklarer at rehabilitering er en vigtig del af patientforløbet for patienter med akut koronart syndrom, fordi det kan reducere dødelighed og hospitalsindlæggelser og øge patienternes helbredsrelaterede livskvalitet.

– Mit studie viser ligesom tidligere studier, at patienter med lav socioøkonomisk position har lavere sandsynlighed for at deltage i hjerterehabilitering efter indlæggelse med akut koronart syndrom i forhold til patienter med høj socioøkonomisk position, siger Maria Pedersen til hjerteforeningen.dk.

Formålet med studiet var også at forstå hvorfor denne ulighed opstår i et sundhedssystem som det danske med fri og lige adgang til hjerterehabilitering, studiet har dermed fokus på de mekanismer der driver den sociale ulighed. Studiet bestod både af spørgeskemaundersøgelse og interviews med patienter og pårørende fra Nordsjællands Hospital. Under arbejdet kom det frem, at bl.a. transporttid spiller en stor rolle for gruppen af patienter.

– Studiets resultater viser at patienter med lav socioøkonomisk position oplever større transportbarrierer i forbindelse med deltagelse i hjerterehabilitering på sygehusene i form af længere rejsetid og afhængighed af offentlig transport, som patienterne oplever som barrierer for at deltage i hjerterehabilitering, forklarer Maria Pedersen og forklarer, at det er ærgerligt, fordi netop denne gruppe har brug for tilbuddene, da rygning og usund kost ofte er en del af livsstilen.

 

Hjerterehabilitering skal være inkluderende

Maria Pedersen siger, at patienter med kort uddannelse kan opleve at føle sig ekskluderet fra deltagelse i hjerterehabilitering på grund af, at deres sundhedsforståelse ofte ikke er den samme som sundhedsvæsenets. Studiet viser også, at patienterne kan have lavere tro på egne evner til at kunne opnå deres mål eller overkomme udfordringer, hvilket kan påvirke deres tro på, at deltagelse i hjerterehabilitering vil føre det en sundere livsstil.

Men hvad kan man gøre ved det, lyder spørgsmålet til Maria Pedersen, der har kigget nærmere på anbefalingerne i hendes forskningsstudie. Hun forklarer:

– Den nye viden kan bruges til at designe hjerterehabilitering, så det i højere grad er inkluderende over for patienter med lav socioøkonomisk position og komplekse sundhedsproblemer. Hjerterehabilitering bør derfor omorganiseres, så det i højere grad tilbydes tæt på patienternes bopæl for at undgå transportbarrierer for patienter, der ikke har egen bil. Derudover bør hjerterehabilitering organiseres, så det i højere grad er inkluderende for patienter med usund livsstil, alternative sundhedsforståelser og lav tro på egne evner til ændring af livsstil.

 

Maria Pedersen er i dag ansat som adjunkt ved Institut for Sygepleje på Københavns Professionshøjskole.