I dag lever ca. 469.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom, og åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som slår flest ihjel. Men for de flestes vedkommende er hjerte-kar-sygdom noget, de skal leve med resten af livet.

Louise Sjöström
af Mia Løvstad
d. 2. april 2018

Der er derfor behov for en konkret handleplan, som er med til at sikre, at færre bliver ramt af hjerte-kar-sygdom, og at hjertepatienter får et sammenhængende behandlingsforløb og rehabilitering, der er tilpasset patienternes ønsker og behov, så de kan komme hurtigt tilbage til livet igen.

Hjerteforeningen har sammen med førende eksperter og forskere kortlagt de sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og patientnære perspektiver på at blive behandlet for og leve med hjerte-kar-sygdomme. Indsatsen hedder En helhjertet indsats.

– Det er på høje tid, at patienten bliver sat i centrum. Vi er nødt til at se nogle forandringer i det danske sundhedsvæsen, så hjerte-kar-patienter får et mere sammenhængende og bedre forløb, siger formand for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

Indsatsen er i første omgang fokuseret på tre områder, nemlig akutberedskabet, forebyggelse samt rehabilitering for hjerte-kar-patienter.

Styrkelse af det AKUTTE BEREDSKAB

Hurtig og korrekt diagnosticering og behandling af patienter med akut hjertesygdom er helt afgørende for patienternes overlevelse og mulighed for at leve videre med så få mén som muligt. Det er derfor nødvendigt, at alle patienter med symptomer på akut hjertesygdom uden for hospitalet bliver vurderet, behandlet og visiteret af præhospitale akutlæger. Der må aldrig være nogen omvej til hjertecenteret og de højt specialiserede afdelinger i potentielt akutte tilfælde.

Med En helhjertet indsats arbejder Hjerteforeningen for at sikre samme høje kvalitet og hurtige akutte behandling, uanset hvor i landet man befinder sig, ”når lynet slår ned”.

– Både adgangen til de rette kompetencer såvel som tidsfaktoren har afgørende betydning for, om man overlever et hjertestop. Der må derfor ikke være væsentlig geografisk forskel på adgangen til at blive undersøgt og behandlet, når man bliver ramt af akut sygdom, siger Anne Kaltoft.

Mere og bedre FOREBYGGELSE

Mange tilfælde af hjerte-kar-sygdom kunne have været undgået med bedre forebyggelse, og rygning er den enkeltstående risikofaktor, som er skyld i de fleste hjerte-kar-sygdomme. I Danmark dør ca. 14.000 mennesker årligt på grund af rygning, og sammenlignet med de lande, som Danmark plejer at spejle sig i, er vi langt bagud. Faldet i andelen af rygere er stagneret, og hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Den udvikling kan bremses, hvis prisen på tobak sættes op. Bliver der samtidig indført rygeforbud på arbejdspladser, kan det også være en hjælp til dem, som allerede er afhængige, til at finde motivationen til et rygestop.

Hjerteforeningens målsætning er en røgfri generation i 2030, og det mål kræver En helhjertet indsats.

– Det er veldokumenteret, at en stor del af hjerte-kar-sygdom kan forebygges. Derfor skal der fokus på, at vi kan undgå flere tilfælde af hjerte-kar-sygdom, hvis vi sætter ind tidligt og forebygger. Særligt forebyggelse gennem lovgivning kan nå alle, herunder også socialt udsatte borgere, i modsætning til indsatser, hvor man forsøger at påvirke den enkelte til at foretage livstilsændringer, siger Anne Kaltoft.

Kvalitet i REHABILITERING

Hjerteforeningen arbejder for, at alle patienter med hjerte-kar-sygdom kan få et aktivt liv. Det styrker den enkeltes livskvalitet og sikrer, at hjertepatienter fortsat kan tage del i familie-, fritids- og arbejdslivet. Til gavn for dem selv, deres pårørende og hele samfundet.

Rehabilitering giver mere livskvalitet. På trods af det er der stor forskel på kvaliteten i de tilbud, patienter får, og de enkelte patienters evne til og mulighed for at gennemføre forløbene. Også hjælp og støtte fra pårørende har stor betydning.

Mange patienter bliver desværre tabt i overgangen mellem behandlingen på hospitalet og den rehabilitering, som tilbydes i kommunen, efter at patienten er blevet udskrevet.

Det er helt afgørende, at kommuner og regioner omsætter den allerede eksisterende viden om, hvad der hæmmer, og hvad der fremmer deltagelse i hjerterehabilitering, og at den enkelte patient bliver inddraget og informeret under hele sygdomsforløbet.

Ifølge Anne Kaltoft er noget af det vigtigste omkring rehabilitering, at patienterne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen:

– Det sammenhængende sundhedsvæsen skal sikre, at man ikke bliver glemt, når man bliver udskrevet fra sygehuset eller bevæger sig mellem afdelinger på sygehuse, kommuner og praktiserende læger.