Under landsindsamlingen søndag den 22. april har Hjerteforeningen sendt sms’er ud til ca. 40.000 danskere. I sms’en beder vi om støtte på 112 kroner til vores livsvigtige arbejde, der er støtte til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Vi har valgt beløbet på 112 kroner, fordi vi vil understrege vigtigheden af altid at ringe 1-1-2, hvis man oplever et hjertestop.

Vi er meget taknemmelige for de økonomiske bidrag, vi får ind.

Hjerteforeningen er ikke på Finansloven, og vores muligheder for at gøre en positiv forskel er dermed afhængig af bidrag fra befolkningen.

Det varmer, når mange mennesker reagerer og støtter hjertesagen. Omvendt er vi bevidste om, at alle ikke ønsker at modtage uopfordrede sms’er.

Vi har prøvet at undgå, at udsendelserne opleves negativt. Dels sender vi kun ud i løbet af dagtimerne søndag, dels har vi af søgt at undgå at sende sms’er til børn under 18 år.

Det kan være vanskeligt helt at undgå, at børn under 18 modtager en sms fra os. Mange børn har et mobil-abonnement, der er købt af forældrene.

Hvis et barn uden forældrenes godkendelse ved en fejl kommer til at donere 112 kroner til Hjerteforeningen, kan man kontakte medlem@hjerteforeningen.dk, der vil besvare henvendelserne hurtigst muligt.

Hvis man ønsker at afmelde sig fra at modtage flere sms’er, kan man let gøre det ved at besvare sms’en. Bare skriv HFSTOP til 1414.

Vi håber, at så mange som muligt vil støtte landsindsamlingen til gavn for de 468.800 danskere, der hvert år rammes af en hjerte-kar-sygdom.

Med venlig hilsen
Hjerteforeningen
Betina Egede Jensen, (Frivilligchef og ansvarlig for Landsindsamlingen), Malene Sander (Fundraisingchef) og Jens Harder Højbjerg (Marketing- og kommunikationschef)