Med ny app til din smartphone kan du bl.a. følge dine gåture, invitere dine venner til at gå med, oprette firmahold, dele dine oplevelser med andre og deltage i en af vores Udfordringer

Mads Louis Orry
af Mads Louis Orry
d. 21. marts 2018

Med appen, der hedder Min Gå App, kan du bl.a. følge dine gåture, invitere dine venner til at gå med, oprette firmahold, dele dine oplevelser med andre og deltage i en af vores Udfordringer.

 

Allerede nu ligger der en udfordring klar til dig hvis du har lyst, nemlig Ladywalk udfordringen.

Alle dine gåture kan du dele med billeder og tekst samt anmelde via appens smileys, hvis du har lyst.

Du kan se din gåtur på et kort, se både antal skridt, kilometer og total tid, du har gået, samt hvor mange gåture du har været på.

Du kan holde pause undervejs på din tur ved at trykke Pause gåtur, og du kan altid genoptage turen ved at trykke Genoptag gåtur.

Som inspiration til en tur, har vi lagt alle vores Hjertestier og Ladywalk-ruter ind, som du frit kan vælge mellem.

Allerede nu ligger der en udfordring klar, nemlig Ladywalk udfordringen.

Appen udvikles og vedligeholdes af Hjerteforeningen. Appen er blevet til med økonomisk støtte fra Ladywalk.

Når du downloader appen, har du taget det første skridt mod et sundere og mere aktivt liv ved at blive en del af Min Gå App fællesskabet.

 

Har du spørgsmål til appen, er du velkommen til at kontakte Mette Hattens på mhattens@hjerteforeningen.dk.

 

Hent i App Store

 

Hent i Google Play