På Fyn tester SDU Dronecenter på golfbaner, om droner kan bringe hjertestartere ud i tyndt befærdede områder.

Den længste afstand på en dansk golfbane er i dag mellem 750 og 2.000 meter fra enden af banen op til klubhuset, hvor golfklubbernes hjertestarter som regel holder til. Ved tilfælde af hjertestop vil det tage en rutineret løber mindst fem minutter at hente hjertestarteren, hvis denne befinder sig 500 meter væk. Og det vil kun være muligt at hente den, hvis der er mere end ét vidne til hjertestoppet.

Da det ved hjertestop er de allerførste minutter, der er afgørende for, om og i givet fald hvordan patienten overlever, kan der være kostbar tid at vinde ved at lade en drone bringe hjertestarteren ud.

Det er med støtte fra Dansk Golf Union, at lektor og ingeniør Kjeld Jensen og hans studerende på dronecenteret på Syddansk Universitet i Odense er gået i gang med forsøget med at lade droner bringe hjertestartere ud i tilfælde af hjertestop.

Golfbanen som kravlegård
Centeret har kun tre år på bagen, men har allerede ændret vision siden opstarten i 2015: Fremover skal de projekter, som centeret arbejder med, gøre en forskel.

– Det blev vigtigt for os, at det arbejde, vi gør med droner, er til gavn for samfundet, fortæller Kjeld Jensen.

Han er bagmand på hjertestarterprojektet på golfbaner – et sted, hvor fortrinsvis ældre mennesker færdes, ofte kun få sammen ad gangen og over længere distancer. Idéen blev præsenteret for ham af en deltager til et arrangement om droner i sundhedsvæsenet på Folkemødet sidste år.

– Og så spidsede jeg ører! Idéen med at lade droner bringe hjertestartere ud er ikke ny, men en golfbane er et godt sted at starte, fordi vi på den måde får en slags kravlegård, vi kan prøve os frem på, siger Kjeld Jensen.

I det konkrete projekt sidder dronen, der har en lille hjertestarter monteret, på taget af golfklubbens klubhus. Sker der et hjertestop ude på golfbanen, kan dronen aktiveres med et tryk på mobiltelefon, samtidig med at alarmcentralen kontaktes. Herefter flyver dronen med en fart på 70 kilometer i timen – små 1,2 kilometer i minuttet – ud med hjertestarteren og kan tilbagelægge 500 meter på under et minut. Og det kan der være en fremtid i, mener Kjeld Jensen.

– Droner er stadig en forholdsvis ny teknologi, men potentialet er stort og kan på sigt være en hjælp de steder i landet, hvor det kan være lidt sværere at nå frem, siger Kjeld Jensen.

Kan give tryghed
Også Hanne Balle, som er leder af Hjerteforeningens rådgivning i København og repræsenterer Dansk Råd for Genoplivning, ser vigtige muligheder i at lade droner bringe hjertestartere ud.

– Ved hjertestop tæller minutterne. For hvert minut, der går uden hjælp efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10 procent. I yderområder som fx øer eller ved en strand, hvor der kan være langt til hjælp, kan der være gode perspektiver i at få droner ud, siger Hanne Balle.

Hun minder om, at basal hjerte-lunge-redning med 30 tryk og to pust er den vigtigste umiddelbare indsats ved hjertestop.

– Her kan det give tryghed at vide, at der er en drone på vej med en hjertestarter, så man kan koncentrere sig om hjerte-lunge-redningen.

Selv om det hele stadig er på projektstadie på SDU Dronecenter, behøver der ikke være langt fra test til virkelighed. Droner falder i pris, og teknologien bliver mere og mere tilgængelig, så det i princippet blot er et spørgsmål om tid, før golfklubber – og alle andre – kan sikre sig en drone med en hjertestarter.

– Dronen ryger af sted fuldautomatisk og har omkring 15 minutters flyvetid i sig. Så længe den når frem før ambulancen, giver det jo mening at have sådan en, siger Kjeld Jensen.

Hidtil har dronerne i projektet maksimalt fløjet strækninger på 500 meter, men i løbet af foråret og sommeren vil Kjeld Jensen og hans studerende søge Trafikstyrelsen, som kontrollerer luftrummet, om tilladelse til forsøg på længere strækninger.

Se video med droner og mere om projektet