Det er blevet meget populært at tage kosttilskud og det er efterhånden helt almindeligt at tage flere forskellige slags, men er det sundt og har det en gavnlig effekt på sygdom og sundhed? Få gode råd her fra Hjerteforeningens diætist

Budskaberne er mange og forvirringen er stor, når det kommer til kostråd om alt fra ingefærkapsler, blåbærekstrakt, stærke antioxidanter eller skræddersyede kosttilskud. Når man læser aviser og blade er det nemt, at få det indtryk, at man kan forebygge sygdom ved at tage sundhed i pilleform. Kigger man i stedet på opgørelsen over danskernes kostvaner er vi allerede godt dækket ind gennem en almindelig sund og varieret kost, hvor vi spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

 

Diætist Lotte Juul Madsen fra Hjerteforeningen forklarer:

– Der er intet specielt vitamin, antioxidant eller kostkomponent, som er sund i store mængder. Alt handler om balance og variation, siger Lotte Juul Madsen

– Man kan ikke holde sig sund og rask blot ved at spise 3 udvalgte kosttilskud i stor dosis. For hvad betyder det for kroppen, at få tilført store mængder af tilskud, hvis kroppen slet ikke mangler det? Sundhed handler om, at sammensætte sin mad, så man får vitaminer og mineraler fra alle fødevaregrupper. Så man når hele vejen rundt og får en kost baseret på variation og sund fornuft.

 

Vi er ofte dækket ind allerede

Selvom vi danskere er godt dækket ind med næringsstoffer, så tager en stor del af befolkningen en eller anden form for kosttilskud.

– Dette gør vi trods det faktum, at vi endnu ved alt for lidt om betydningen af at tage en stor, koncentreret dosis af en udvalgt kostkomponent dagligt. Kosttilskud baseret på planter vurderer vi til højest at være virkningsløse eller spild af penge, men vi ved egentlig ikke hvad det gør ved kroppen, siger Lotte Juul Madsen.

– For eksempel viste det sig, at kosttilskud med beta-caroten i store doser, medførte celleforandringer og øget risiko for kræft hos blandt andet rygere. De officielle anbefalinger er, at spise en sund og varieret kost frem for kosttilskud.

 

Tilskud er godt – når vi mangler

Tilskud har stor betydning, når vi har en mangeltilstand. Fx kan alvorlig sygdom med vægttab og manglende appetit føre til mangel af flere vitaminer og mineraler. Kroniske sygdomme som f.eks. knogleskørhed eller dårlig optagelse af næringsstoffer på grund tarmsygdom medfører et øget behov.

– Omvendt er raske mennesker i den danske befolkning sjældent i mangel med andet end D-vitamin, som fås fra fede fisk og solskin, forklarer Lotte Juul Madsen.

Menstruerende kvinder kan mangle jern, der fås via kød, indmad og fuldkorn.

 

Vi ved for lidt til store konklusioner

Ifølge Lotte Juul Madsen ved vi for lidt om de enkelte kostkomponenter i fødevarer, til at de kan trækkes ud af den sunde kost og virke alene.

– Selvom kostkomponenter virker på én måde i laboratorieforsøg, så viser undersøgelser at fx stoffer, som antioxidanter, virker forskelligt alt efter hvilket miljø de optræder i. Så man kan ikke altid forudsige effekten i kroppen. En anden ting handler om optagelsen af kostkomponenterne i tarmen. Tarmen er et bolværk, som er med til at sikre kroppens sundhed. Tarmen kan regulere sit optag efter behov og har evne til at afgifte og nedsætte optagelsen af stoffer, som findes giftige. Dette betyder at blandt andet de aktive kostkomponenter, som fås fra gurkemeje og blåbær, kun optages i bitte små ubetydelige mængder. Så det nytter ikke at fylde mere på.

 

Hvad bør vi så spise?

Når vi endnu ikke har viden nok til at skræddersy vores ernæring, hvad bør vi så spise?

Svaret fra Lotte Juul Madsen er, at vi dækkes rigtig godt ind ved at spise varieret og følge de 10 officielle kostråd.

– Der er forskel på virkningen af kostkomponenter afhængigt af om de spises via mad eller koncentreret i kosttilskud. Der er studier der peger på, at indtag af frugt og grønt øger kroppens eget forsvar. Man har endnu ikke kunne klarlægge præcist, hvilke kostkomponenter det er i frugt og grønt, som har denne virkning. Så budskabet er at spise ”den ægte varer”, spise 6 om dagen, og ikke erstatte med kosttilskud. Måske er det netop den unikke sammensætning af kostkomponenterne i frugt og grønt, der tilsammen udgør virkningen, siger Lotte Juul Madsen.