Ny forskning kortlægger, hvordan røgen og nikotinen spreder sig i rygerhjem, hvor børn vokser op. Nikotin er afhængighedsskabende og øger bl.a. pulsen og blodtrykket, og derfor er det bekymrende, at børn udsættes for passiv rygning, siger chefkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Forskere fra primært Spanien har undersøgt, hvordan tobaksrøg og dermed nikotin i rygerhjem spreder sig til stuen og børneværelset – og dermed hvor børn opholder sig.

 

Undersøgelsen viser, at mængden af nikotin i bl.a. børneværelset er større i rygerhjem end i hjem, hvor der ikke ryges. I alt deltog 100 familier i Barcelona i forskningsstudiet. Børnene var op til 13 år.

 

Hjerteforeningen ønsker ikke, at børn udsættes for rygning og arbejder løbende med, at rammerne for samfundets mindste skal være bedre, så passiv rygning undgås.

 

– Passiv rygning er skyld i mange danske dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdom. Det nyere studie her viser, at der er højere koncentration af nikotin i både stuen og i børns soveværelser hos familier, hvor en eller flere ryger, end i familier hos ikke-rygere. Nikotin er afhængighedsskabende og øger bl.a. pulsen og blodtrykket, og derfor er det bekymrende, at børn udsættes for passiv rygning, siger Simon Rask, chefkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling.

 

De spanske forskere understreger, at antirygelovgivning generelt hjælper på, at flere borgere ikke udsættes for passiv rygning. Men understreger, at det er i hjemmene, at børn udsættes for den mest markante mængde røg fra tobak.

 

LÆS: Den videnskabelige forskningsartikel