Ny dansk forskning tyder på, at det ikke er dårligere behandling, men psykiatrisk sygdom i sig selv, der medvirker til, at patienter med svær psykiatrisk sygdom har dårligere prognose efter en blodprop i hjertet

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Noget kunne tyde på, at der er forskelle i den behandling, som psykiatriske patienter med en blodprop i hjertet modtager, sammenlignet med patienter uden psykiatriske sygdomme. Tidligere forskning tyder på, at patienter uden psykiatriske sygdomme med en blodprop i hjertet oftere undersøges med kransåreundersøgelser, oftere behandles med ballonudvidelser og bypassoperationer, og at de får en bedre medicinsk behandling i efterforløbet. Det kan være en del af årsagen til den øgede dødelighed blandt psykiatriske patienter med en blodprop i hjertet.

 

Det skriver Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

 

Forskerne har sammenlignet behandlingskvalitet og prognose efter en blodprop

Forskere fra Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med kolleger fra universitetshospitalerne i Aalborg og Odense sammenlignet behandlingskvaliteten og prognosen efter en stor blodprop i hjertet mellem 457 patienter med svær psykiatrisk sygdom og 11.645 patienter uden psykiatrisk sygdom, som i perioden 2002 til 2012 var indlagt med en blodprop i hjertet, og som blev behandlet med en ballonudvidelse på et af de tre universitetshospitaler.

 

Alle patienter får den samme behandling under indlæggelsen med en blodprop

Undersøgelsen tyder ikke på, at der er forskelle i den behandling, som patienter med og uden svær psykiatrisk sygdom modtager under den akutte indlæggelse. Der er ikke forskel på de stents og den medicin, som anvendes, og der er ikke forskel på resultatet af den akutte ballonudvidelse eller hyppigheden af komplikationer.

 

Der er små forskelle i den medicinske behandling efter udskrivelse

Når man sammenligner den medicinske behandling, som patienter med og uden psykiatrisk sygdom modtager efter udskrivelsen, så er der signifikant flere patienter uden psykiatrisk sygdom, der modtager den medicinske behandling, som anbefales efter en blodprop i hjertet. Målt i antal patienter er forskellene dog beskedne.

 

Højere dødelighed blandt patienter med svær psykiatrisk sygdom

Forskerne sammenlignede dødeligheden blandt patienter med og uden svær psykiatrisk sygdom. Efter 2 år var 19 % af de psykiatriske patienter døde sammenlignet med 12 % af patienterne uden psykiatrisk sygdom. Selv når man tager højde for øvrige forhold, som har betydning for prognosen efter en blodprop i hjertet, så har patienter med psykiatrisk sygdom 50 % højere dødelighed end patienter uden psykiatrisk sygdom.

 

Psykiatrisk sygdom har indflydelse på prognosen efter en blodprop i hjertet

– Undersøgelsen viser, at danske patienter med svære psykiatriske sygdomme stort set modtager den samme gode behandling efter en blodprop i hjertet som patienter uden psykiatriske sygdomme. Det tyder således på, at psykiatrisk sygdom i sig selv er en medvirkende årsag til den dårligere prognose efter en blodprop i hjertet, siger læge, ph.d. Lars Jakobsen, som er afdelingslæge på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

 

LÆS MERE: Den videnskabelige artikel bag studiet kan du læse her: Jakobsen L, Terkelsen CJ, Christiansen EH, Maeng M, Jensen LO, Veien K, Raungaard B, Jensen SE, Mehnert F, Johnsen SP. Severe Mental Illness and Clinical Outcome After Primary Percutaneous Coronary Intervention. Am J Cardiol. 2017 May 30