Nyt dansk forskningsstudie har undersøgt sammenhængen mellem pårørendestøtte og hjertepatientens ofte omfattende psykologiske bekymringer. Der er behov for mere fokus på de pårørendes rolle og inddragelse, siger Hjerteforeningens administrerende direktør Kim Høgh. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Op til 40% af hjertepatienter udvikler angst eller depression. Og det har indflydelse på hans eller hendes rehabilitering og overlevelse på lang sigt. Igennem længere tid har forskning antydet, at støtten fra pårørende kan mindske udviklingen af netop de psykologiske udfordringer.

Nu har nyt dansk forskningsstudie undersøgt sammenhængen mellem de pårørendes støtte og hjertepatientens ofte omfattende psykologiske bekymringer.

 

LÆS: Palle Jensens historie i Politiken om støtten fra hans kone 

 

I studiet har forskerne spurgt næsten 2.500 danske hjertepatienter over 35 år om patienterne føler, at de har pårørende, der hjælper og støtter dem. Baseret på patienternes besvarelser har forskerne inddelt patienterne i grupper med høj, nogen og lav grad af støtte fra pårørende.

 

Resultaterne, der netop er udgivet i ”European Journal of Cardiovascular Nursing”, taler sit eget tydelige sprog. Hjertepatienter med nogen grad af støtte fra pårørende havde højere forekomst af angst og depression i forhold til patienter med høj grad af støtte fra pårørende. Studiet indikerer, at hjertepatienter med en lav grad af støtte fra pårørende havde endnu højere forekomst af angst end patienter med nogen grad af støtte sammenlignet med gruppen af patienter med høj grad af støtte fra pårørende.

 

– Sundhedsvæsnet bør have et endnu større fokus på den centrale og positive rolle, de pårørende og ægtefællen kan have for hjertepatienten. Vi ser rigtig gerne, at de pårørende og ægtefælle inddrages mere i rehabiliteringen af hjertepatienten, og at hans eller hendes rolle bliver opprioriteret, siger Hjerteforeningens administrerende direktør Kim Høgh.

 

Ægtefællen kan spille en central rolle

– Vores studie indikerer, at angst og depression forekommer oftere hos hjertepatienter, der ikke føler, at de har støtte fra deres pårørende, siger forsker og hovedforfatter til den videnskabelige rapport, Camilla Hansen, som er ph.d.-studerende ved Center for Evidensbaseret Medicin ved Odense Universitetshospital.

 

Resultaterne gælder for begge køn, alle aldre, forskellige diagnoser og hænger ikke umiddelbart sammen med uddannelse. Forskerne fandt, at sammenhængen mellem støtte fra pårørende og angst og depression var stærkere for patienter med ægtefæller sammenlignet med patienter uden ægtefæller.

 

– Vores resultater indikerer dermed, at hjertepatienter med ægtefæller, der føler, at de har en lav grad af støtte er i højere risiko for at have angst eller depression sammenlignet med hjertepatienter uden ægtefæller, der føler, at de har en lav grad at støtte, siger Camilla Hansen.

 

Sundhedspersonale bør være opmærksomme på hjertepatienter uden pårørendestøtte

Fordi forskningsstudiet indikerer, at hjertepatienter uden støtte fra pårørende kan have øget risiko for at lide af angst og depression, mener Camilla Hansen, at bl.a. læger og sygeplejersker skal være ekstra opmærksomme på denne gruppe.

 

– Sundhedspersonale bør dels hjælpe hjertepatienter med at identificere pårørende, der kan yde støtte, og dels sigte mod at involvere pårørende i behandlingen og rehabiliteringen af hjertepatienterne. Derudover indikerer vores studie, at hjertepatienter med ægtefæller, der ikke føler, at de har støtte fra pårørende har en særlig høj forekomst af angst og depression. Derfor bør sundhedspersonale være ekstra opmærksomme på patienter med ægtefæller og lavt niveau af støtte, siger Camilla Hansen.