To artikler gør status over tilgængelig viden om behandling af patienter med hjertesvigt og søvnapnø. Artiklerne kommer, efter et overraskende studie viste markant overdødelighed, når patienter med central søvnapnø blev tilbudt ASV (Adaptiv ServoVentilation)

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Artiklen er oprindeligt udgivet 1. februar på Fagnet.

 

I september 2015 udkom en videnskabelig artikel i the New England Journal of Medicine med et overraskende resultat. Forskerne havde i et stort, randomiseret og kontrolleret studie, SERVE-HF, undersøgt konsekvenserne af at behandle patienter med hjertesvigt og søvnforstyrrelsen central søvnapnø med ASV (Adaptiv ServoVentilation), dvs. computerstyret hjælp til at trække vejret gennem en maske.

Masken skaber overtryk i luftvejene og understøtter patientens egen vejrtrækning, hvilket aflaster lunger og hjerte. Dermed var det en oplagt hypotese, at de behandlede patienter måtte klare sig bedre end kontrolgruppen. Men i stedet viste det sig, at selv om ASV gav patienterne en normal vejrtrækning og bedre søvn, var der efter 12 måneder en markant overdødelighed på 30 procent blandt de behandlede patienter i forhold til kontrolgruppen.

”Det resultat kom som noget af en overraskelse for os læger. Det satte en bombe under den almindelige antagelse, at det altid er godt at ’normalisere’ patienter, dvs. at bringe dem så tæt på det normale som muligt. I dette tilfælde lykkedes det at give patienterne en normal søvn uden masse ’micro arousals’ (ubevidste opvågninger, red.). Men behandlingen viste sig at medføre forhøjet risiko for pludselig hjertedød,” siger Michael Sprehn, specialeansvarlig overlæge ved Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital.

Slut med ASV-behandling ved hjertesvigt
Måske skyldes overdødeligheden, at patienterne blev stresset mindre, når maskinen tog over. Måske gør det patienterne stærkere, at de kæmper lidt med vejrtrækningen om natten. Det kan også være, at det har en betydning, at ASV-behandling ofte medfører hyperventilation, og det fører til lavere kalium-indhold i kroppen, og det kan give elektrolytforstyrrelser og for eksempel udløse ventrikelflimmer. Alt sammen er ifølge Michael Sprehn teser, som må undersøges i ny forskning.

SERVE-HF studiet fik læger verden over til at stoppe med at ordinere behandling med ASV og andre trykbaserede terapier som Non-Invasiv Ventilation (NIV) til patienter med hjertesvigt og central søvnapnø. Studiet rejste desuden et behov for overblik over den tilgængelige evidensbaserede viden om behandling af søvnapnø hos patienter med hjertesvigt.

Overblik over behandlingen
Overblikket kom i 2016 i to artikler i hhv. tidsskriftet Respirology, ’Sleep apnoea in heart failure: To treat or not to treat?’, og ’Sleep-Disordered Breathing—Do We Have to Change Gears in Heart Failure?’ i Current Heart Failure Reports.

Artiklerne fremlægger viden om effekten af  behandling af dels obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø hos patienter med hjertesvigt (se faktaboks). Begge diagnoser er udbredte blandt patienter med hjertesvigt. Ifølge artiklen ’Sleep apnoea in heart failure: To treat or not to treat?’ har en tredjedel af patienter med hjertesvigt obstruktiv søvnapnø og lige så mange central søvnapnø. Det er ikke usædvanligt, at den samme patient er generet af begge typer.

Budskabet i artiklerne er, at obstruktiv søvnapnø fortsat kan behandles som hidtil. Central søvnapnø må i hovedsagen forebygges gennem god medicinsk behandling af hjertesvigt-sygdommen. Desuden – når det er relevant – kan central søvnapnø forebygges gennem behandling af obstruktiv søvnapnø. Endnu kan nye, eksperimentelle former for behandling, der giver elektriske impulser til sammentræning af mellemgulvsmusklen eller halsen, ikke anbefales.

Henvis til søvnundersøgelse
For sundhedsprofessionelle er det vigtigt at have sig for øje, at obstruktiv søvnapnø medfører øget risiko for diagnosen hjertesvigt og muligvis også for central søvnapnø. Det er derfor vigtigt at komme i behandling, siger Michael Sprehn.

”Når sygeplejersker og fysioterapeuter møder patienter, der klager over dagtræthed og måske nævner, at de er oppe at tisse to-tre gange om natten og har megen snorken, så bør de forelå lægen, at patienten bliver sendt til en søvnundersøgelse. Det er rigtig gavnligt at få diagnosticeret og behandlet obstruktiv søvnapnø, fordi det øger patientens livskvalitet og forebygger sygdom. Det er nemlig sådan, at obstruktiv søvnapnø medfører et ilttab og giver iltradikaler i blodet. Det øger risikoen for åreforkalkning  bl.a. i kranspulsårerne,” siger Michael Sprehn.

 

 

 

 

Link til videnskabelige artikler

’Sleep-Disordered Breathing—Do We Have to Change Gears in Heart Failure?’ publiceret i Current Heart Failure Reports

’Sleep apnoea in heart failure: To treat or not to treat?’ publiceret i Respirology

’Adaptive Servo-Ventilation for Central Sleep Apnea in Systolic Heart Failure’ publiceret i the New England Journal of Medicine