Det opleves ofte som en trussel mod liv, førlighed og fremtid at få en hjerte-kar-sygdom. Ud over at påvirke kroppen præger sygdommen også humøret, dagligdagen og ens planer, håb og drømme for fremtiden. Langt de fleste klarer krisen med støtte fra omgivelserne. Men nogle har brug for ekstra hjælp

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Artiklen og videoen er oprindeligt udgivet 20. februar på Fagnet

 

Undersøgelser blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom viser at forekomsten af depression er mere end tre gange så høj sammenlignet med den raske befolkning. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet har blik for at finde og hjælpe disse patienter, påpeger psykolog i Hjerteforeningen, Anne Hvarregaard Mose i denne video.

Hjerteforeningens foreslår, at:

  • Hjerte-kar-patienter screenes systematisk for angst og depression ved hjælp af værktøjet HADS, Hospital Anxiety and Depression Scale, som også foreslås af Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab
  • Patienterne undervises i de psykiske aspekter af deres sygdom
  • Sundhedsprofessionelle spørger ind til de følelsesmæssige aspekter.

Guide til screening for angst og depression

Hjerteforeningen har – i samarbejde med REHPA og Professionshøjskolen Metropol – lanceret en screeningsguide, der specifikt er målrettet personale, som arbejder med rehabilitering og opfølgning af hjertepatienter på hospitaler og i kommuner. Guiden er et praktisk redskab og et letlæseligt inspirationsmateriale til at implementere eller optimere systematisk screening.

I tillæg til screeningsguiden og den baggrundsrapport, som guiden bygger på, har vi lavet en række inspirationsvideoer. I videoerne kan du hente gode erfaringer fra fagfolk, som i det daglige arbejder med screening af hjertepatienter på hospital og i kommune, samt høre mere om screeningsredskabet HADS og hvordan registreringer i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase bidrager til systematisk screening af hjertepatienter

Du kan frit downloade guiden samt den baggrundsrapport, som guiden bygger på

Se inspirationsvideoer


Læs mere

‘Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats.’

 ‘Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering.’ København: Sundhedsstyrelsen, 2013.

‘Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research’.

‘Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association’.