Kunstig intelligens er nu bedre end lægerne til at forudse, hvordan visse hjertepatienters odds for overlevelse er. Det viser nyt forskningsstudie. Lovende, lyder meldingerne fra danske specialister. Lægen har dog fortsat en vigtig funktion, understreger Hjerteforeningen.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Blip, blåp. Nuller og 1-taller kører rundt i maskinen. Og ud kommer resultatet – dør jeg af hjerte-kar-sygdom eller ej?

Sådan kan et videnskabeligt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Radiology, og foretaget af forskere ved London Institute of Medical Services, opsummeres.

Forskerne har lært softwaren, hvordan det skal analysere blodtest og via MRI-scanninger måle på bevægelsen af 30.000 forskellige punkter i hjertet – og derudfra konstruere et virtuelt 3D-hjerte for hver af de 250 patienter i forsøget, skriver Dagens Medicin (kræver abonnement).

Derefter kombinerer softwaren 3D-modellerne med gamle data fra de patienternes journaler. Det gør computeren i stand til – på få sekunder – at gennemskue præcis hvilke karakteristika, der indikerer, at patienten dør af hjertesygdommen inden for 5 år. Med 80 % nøjagtighed kunne den kunstige intelligens forudsige, hvilke patienter, der ville dø inden for det næste år.

En læges træfsikkerhed ligger på 60 % i gennemsnit til sammenligning.

Computermetoden er kun blevet testet i forsøg indtil videre, men forskerne håber at kunne prøve den i praksis på hospitaler i London.

 

Computeren har ingen begrænsninger

Afdelingslæge, ph.d. Dan Eik Høfsten sidder i en arbejdsgruppe på Rigshospitalet. Gruppen arbejder med klinisk innovation og teknologi inden for det kardiovaskulære område. Han er enig i, at studiet både er lovende – men heller ikke brugbart lige her og nu.

– Det er ikke fordi, at studiet vil få os til at lave om på behandlingen her og nu. Men det er klar, at vi læger kan begynde at få hjælp til at identificere de mønstre, vi skal arbejde med. Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil ændre hjertebehandlingen indenfor de næste 10-15 år, siger Dan Eik Høfsten til Hjerteforeningen.

Til Dagens Medicin siger han yderligere:

– Hvis vi hjertelæger møder en patient med bestemte symptomer, vi synes ikke kan passe ind i en sammenhæng, så kan vi måske finde på at spørge en gigtlæge, men ikke en fodlæge eller lungelæge. Vi har en tendens til at forkaste teorier, der ikke virker logiske. Sådanne begrænsninger har computeren ikke. Der er et forsøg i gang i udlandet med lungekræftpatienter, hvor computeren selv læser journalerne og fortolker dem og blodprøverne. Og snart har vi sådanne programmer, som selv tolker, som læser al forskning og hele tiden holder sig ajour. Og hele tiden lærer af nye patienter, fortæller Dan Eik Høfsten.

 

Hjerteforeningen: Læger er fortsat vigtige

Hos Hjerteforeningen anerkender forskningschef Gunnar Gislason potentialet i den kunstige intelligens, men understreger at lægerne fortsat besidder en vigtig funktion for at forstå patienten og dennes hjerte-kar-sygdom, men også generelle livssituation omkring hele sygdomsbilledet.

– Vi er kommet langt med kunstig intelligens – eller hvad vi kalder “machine learning” – dog er lægens funktion fortsat unik for patienten i forhold til at skabe tryghed, forstå årsagerne omkring sygdommen og endelig at foreslå livsstilsændringer. Trods den spændende forskning er jeg også sikker på, at patienten vil være tryggest ved den menneskelige kontakt. Det store potentiale ligger i, at læger og maskiner lærer at arbejde bedst muligt sammen til fordel for patienten, siger Gunnar Gislason.