Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort ”Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet. Opgørelse for 1. og 2. kvartal 2017”. Rapporten viser, at der er store og alvorlige mangler på hjerteområdet. Hjerteforeningen råber vagt i gevær

af Jens Harder Højbjerg
d. 9. november 2017

Hjerteforeningen har længe set frem til at få et samlet overblik over, hvordan det går på hjerteområdet. Nu har Sundhedsstyrelsen med måneders forsinkelse offentliggjort de første monitoreringstal.

– Desværre kan vi se, at behandlingen af hjertepatienter på en række områder halter gevaldigt. Faktisk så meget, at det virker skræmmende”, siger Kim Høgh, Hjerteforeningens administrerende direktør.

Hver femte patient ikke udredt til tiden
Monitoreringen viser, at udredningsretten i hele landet samlet set blev overholdt i 82 % af tilfældene i begge de to første kvartaler af 2017. Det betyder omvendt, at næsten hver femte hjertepatient hverken blev udredt eller fik en udredningsplan inden for udredningsretten på 30 dage.

I Region Hovedstaden blev udredningsretten kun overholdt i 60 % af tilfældene i 1. kvartal og 37 % af tilfældene i 2. kvartal. Der er altså sket et markant fald i Region Hovedstadens overholdelse af udredningsretten, og den registrerede andel af patienter i Region Hovedstaden, der bliver udredt eller får en udredningsplan inden for garantien på 30 dage er meget lav sammenlignet med de øvrige regioner.

– Det kan måske have en sammenhæng med implementeringen af Sundhedsplatformen, hvor der har vist sig særlige problemer i Region Hovedstaden med registrering af alle patienter, der faktisk har fået en tilfredsstillende udredning til tiden. Det forstår Hjerteforeningen naturligvis godt, men tilbage står at tallene taler deres eget utilfredsstillende sprog om manglende overblik og overholdelse af patientrettigheder, siger Kim Høgh.

Region H har flere problemer
Ud over de manglede registreringer i Region Hovedstaden i forhold til udredningsretten, viser de nye tal også, at regionen har store problemer med ventetider på hjerteoperationer.

Monitoreringen viser eksempelvis, at antallet af patienter, der venter mere end 44 dage på bypass-operation, er steget markant i Region Hovedstaden fra 2016 til 2017. Operationerne bliver udført på Rigshospitalet, som indførte Sundhedsplatformen i slutningen af 2016. Herefter ses en stigning i patienter, der venter længe.

Tre gange så mange patienter venter mere end 30 dage på bypassoperation (1. og 2. kvartal af 2017 sammenlignet med samme to kvartaler i 2016). Værre ser det ud for andelen af patienter, der venter mere end 44 dage. Sammenligner man tallene fra andet kvartal 2016 med andet kvartal 2017 er andelen steget fra 1,8% til 34,3%, selvom antallet af patienter faldt 18% i perioden (170 til 140).

– Vi er nødt til at bede om politisk forståelse for at her må der sættes ind. Og gerne startende hos ministeren, siger Kim Høgh.

Mangelfund behandling for stabile hjertekramper
Rapporten fra Sundhedsstyrelsen viser desuden, at det også står grelt til for patienter med stabile hjertekramper. Omkring hver sjette patient med stabile hjertekramper bliver ikke udredt eller behandlet invasivt med undersøgelse af hjertets kranspulsårer og ballonudvidelse (med kateter gennem lysken eller arm) inden for 30 dage. Værst ser det ud for Region Hovedstaden, hvor mellem hver fjerde og hver tredje af patienterne med stabile hjertekramper ikke får den nævnte undersøgelse og behandling inden for 30 dage.

– Tænk på, at tidlig udredning og behandling er helt afgørende for hjertepatientens bedring og overlevelse. Oven i kommer den psykiske belastning, det er for patienten og familien at skulle vente på en potentielt livsvigtig operation. Det er ikke tilfredsstillende, siger Kim Høgh.

Slås i blinde
Kim Høgh læser Sundhedsstyrelsens rapport med blandede følelser: Dels er han tilfreds med, at der nu foreligger tal, der kan handles på. Omvendt er kvaliteten af den midlertidige monitoreringsmodel af svingende kvalitet. Den mangler vigtige nuancer i forhold til forskellige undergrupper af hjertesygdomme. For eksempel samles gigtfeber og reumatiske hjertesygdomme, som nærmest er ikke eksisterende i Danmark, med andre mere almindeligt forekommende hjertesygdomme, som fx iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkningssygdom i hjertets kranspulsårer bl.a. blodprop i hjertet) og hjertesvigt.

– Vi slås for hjerte-kar-patienternes rettigheder, så de forhåbentligt kan leve et godt liv med deres hjertesygdom. Men uden korrekte registreringer og valide tal slås vi nærmest i blinde. Så vi er nødt til at råbe vagt i gevær, siger Kim Høgh

BAGGRUND
Sundhedsstyrelsen har tidligere besluttet, at pakkeforløbsmonitoreringen på hjerteområdet afsluttes med afrapporteringen af 4. kvartal 2016, og at hjertepakker nedlægges i 2017, samtidig med at Sundhedsstyrelsen udsender nye faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdomme. Der arbejdes konkret på at hjerteområdet bliver monitoreret via et nyt dansk Hjerteregister, men indtil da har Sundhedsstyrelsen besluttet at overvåge hjerteområdet ved hjælp af en midlertidig monitoreringsmodel. Den midlertidige model har fokus på overholdelse af gældende patientrettigheder, herunder udredningsretten og maksimale ventetider samt øvrige kritiske indikatorer.