Dansk forskning peger nu på, at personer, som tager mavesyrehæmmende medicin i længere perioder, måske kan have større risiko for at få blodprop i hjertet og slagtilfælde

Bruger du medicin for at udvikle mindre mavesyre – og er dit forbrug stort og længerevarende? Ja, så peger helt ny dansk forskning på, at din risiko for at få en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde måske er højere, end hvis du ikke tog medicinen.

 

Et stort forskningsstudie har ved hjælp af de danske sundhedsregistre fulgt godt 200.000 personer, der har gennemgået en undersøgelse af mavesækken, en såkaldt gastroskopi. I studiet har forskerne kigget på efterfølgende forbrug af mavesyremedicin – såkaldte proton pumpe-hæmmere som sænker produktionen af mavesyre – og risikoen for blodprop i hjertet og i hjernen. Ydermere har forskerne undersøgt, om der er størst risiko ved de højeste doser af mavesyremedicinen, og om varigheden af medicinforbruget har en betydning for risikoen.

 

– Resultaterne viser, at brug af mavesyremedicin kan være forbundet med en øget risiko for både blodprop i hjertet og blodprop i hjernen. Den øgede risiko blev fundet ved brug af højere doser af medicinen samt efter længere tids forbrug af medicinen, det vil sige i godt 3 måneder eller derover, forklarer Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og del af forskningsteamet bag denne nye viden.

 

Studiet rejser imidlertid et spørgsmål om sikkerheden ved brug af mavesyremedicin, og bakker op om at begrænse forbruget af unødvendige høje doser eller længere tids forbrug af medicinen. Resultaterne er bekymrende, idet vi ved at mere end 7% af alle vokse danskere bruger denne type medicin.

 

Langtidsforbruget indebærer risiko

Overordnet viser den danske forskning, at der er en øget risiko for blodprop i hjertet på 31% og for blodprop i hjernen på 13 % sammenlignet med personer, der ikke brugte medicinen. Ved de laveste doser af mavesyremedicinen er der ikke fundet nogen forøget risiko, men ved de højeste doser er risikoen betydeligt forøget. Risikoen er ikke øget ved kortere tids forbrug af medicinen, mens forbrug i gennem længere tid ser ud til at øge risikoen.

 

– Det er vigtigt understrege, at studiet er et observationsstudie og ikke kan påvise en direkte årsagssammenhæng mellem medicinforbruget og den øgede risiko for blodprop i hjertet og hjernen. Derudover viser vores fund, at det er en lille risiko, der bliver relativt lidt forøget ved brug af medicinen. Vi har regnet ud, at 773 personer skal behandles i over 3 måneder før en person vil opleve en blodprop i hjerne eller hjerte som konsekvens af medicinen, siger forsker og læge Thomas S. G. Sehested fra Hjerteforeningen.

 

Studiet giver ikke anledning til, at personer, der har god gavn af denne type medicin, skal stoppe med den. Tidligere studier viser dog, at en del personer tager denne medicin, uden der egentlig er en god lægefaglig grund til dette, og derfor kan dette resultat blot være en yderligere grund til at sænke unødigt forbrug.

 

Forskerne bag studiet understreger, at der behov for flere studier, som kan bekræfte deres resultater.

 

LÆS: Den videnskabelige artikel i ”Journal of Internal Medicin”