Ny forskning støttet af Hjerteforeningen vil undersøge, hvordan en målrettet indsats over for socialt udsatte hjertepatienter sikrer færre genindlæggelser, højere livskvalitet og lavere risiko for død og ny sygdom for samfundets svageste

Louise Sjöström
af Louise Sjöström
d. 6. september 2017

En stor del af en vellykket behandling af blodprop i hjertet er rehabilitering, som har vist sig at have en positiv indflydelse på livskvalitet, fysik og mindske risiko for død og ny sygdom. Men rehabiliteringssystemet er skåret efter ”One size fits all”-modellen (én størrelse passer alle, red.), som betyder, at alle patienter uanset uddannelse, baggrund, kultur, familieforhold og social klasse bliver tilbudt samme forløb på samme måde.

Resultatet er ifølge flere undersøgelser, at patienter fra lavere socialklasser og patienter med anden etnisk baggrund end dansk har lavere deltagelse i hjerterehabilitering, og at henvisning og fremmøde til rehabilitering ofte er mangelfuld for patienter med lav socialklasse.

– Som det er i dag, så er det de ressourcestærke og dem fra øvre sociale klasser, der deltager i hjerterehabiliteringen. De skal nok komme. Men den sårbare gruppe har andre behov, siger læge, ph.d. Kirstine Lærum Sibilitz fra Hvidovre Hospital.

Efterbehandling skal målrettes

Hun har netop sammen med en gruppe forskere fået bevilliget 600.000 kr. i støtte fra Hjerteforeningen til et forskningsprojekt, som skal skabe ny viden om, hvordan hjerterehabilitering for patienter med iskæmisk hjertesygdom bedst kan tilrettelægges og udbydes, så også de socialt svageste patienter sikres et godt og givtigt forløb.

– Vi vil undersøge, hvordan vi bedst når denne gruppe, så deres prognoser bliver forbedret, de bliver genindlagt mindre og får højere livskvalitet.

Hjertepatienter fra lavere socialgrupper er i høj risiko for at dø tidligere end hjertepatienter fra højere socialgrupper, og det på trods af at der er lige adgang til behandling af akut opstået hjertesygdom, og hvor dyre og højtspecialiserede behandlinger tilbydes til alle patientgrupper, fx ballonudvidelse af blodprop i hjertet. Men uden veltilrettelagt efterbehandling målrettet den enkelte patient eller patientgruppe vil effekten af den akutte behandling ikke blive understøttet.

Ifølge Kirstine Lærum Sibilitz er de eksisterende hjerterehabiliteringsprogrammer formentlig ikke lige egnede til alle patientkategorier.

Mangler ressourcer

Det er ikke, fordi hjerterehabilitering som udgangspunkt er tilrettelagt for de ressourcestærke. Men det har været en kontinuerlig udvikling siden 1950’erne, hvor fokus på rehabilitering på hjerteområdet begyndte, forklarer Kirstine Lærum Sibilitz.

– I en lang årrække handlede det primært om, at patienten skulle overleve. Hjerterehabilitering var et område, der skulle udvikles, da man fandt ud af, at det ikke virkede at lade patienten ligge i en seng i to uger efter en blodprop i hjertet. Siden har det udviklet sig til at handle om mere end livsstilomlægninger, motion og bevægelse, siger Kirstine Lærum Sibilitz.

Og nu er tiden så til at differentiere behandlingen på området.

– For socialt udsatte handler det om ressourcer, overskud og viden – noget, de ikke nødvendigvis har. Mange af dem kan være belastet psykosocialt og kan have svært ved bare at gå til tandlæge eller købe ind. Der kan også være kulturelle barrierer, og derudover kan tro på egen formåen være anderledes for denne gruppe. Et rehabiliteringsforløb kan derfor være helt uoverskueligt eller opleves som irrelevant, og man opnår ikke den ønskede effekt, siger Kirstine Lærum Sibilitz og fortæller, at mange i den laveste socialklasse også har en anden såkaldt sygdomsopfattelse:

– Det kan være svært at forstå sygdommen, og hvad det betyder, at de er syge – hvornår noget gør ondt, og hvad det kan være et udtryk for. De har en helt anden forståelsesramme. Andre kommer også fra en kulturel baggrund, hvor egenomsorgen ikke er så stor, det vil sige, at det ikke er helt naturligt, at der bliver fulgt op på et sygdomsforløb for eksempel. Det stiller store krav til behandleren, som må bruge sin fingerspidsfornemmelse til at vurdere, hvad det er for en patient, man sidder over for.

Stort registerstudie

Ifølge Kirstine Lærum Sibilitz udgør patienter fra laveste socialgruppe 20 procent af de omkring 18.000 patienter, der årligt bliver ramt af blodprop i hjertet eller anden åreforkalkningssygdom.

– Og de er virkelig syge. Det er faktisk en enormt stor gruppe.

Forskningsprojektet er et registerstudie, der sammenholder data fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase med data fra store danske registre i forhold til social klasse, anden etnisk baggrund, genindlæggelser, død m.m. Desuden vil projektet se på, om der er lokale og regionale forskelle på området, fx i forhold til hvordan – og hvornår i forløbet – man kommunikerer med patienterne, og hvordan rehabiliteringsforløbet er tilrettelagt og på den måde samle såkaldt best practice.

Projektet er 3-årigt, og de første resultater forventes omkring sommeren 2019.

– Vores håb er, at vi med studiet helt overordnet kan bidrage til at mindske ulighed i hjertesygdom og skabe viden, der kan benyttes både i den akutte fase og på længere sigt til behandling af denne patientgruppe, siger Kirstine Lærum Sibilitz.

 

 

Se alle støttede forskningsprojekter i 2017