Et gebyr på 250 kr. havde ingen effekt på antallet af udeblivelser, men patienterne fandt idéen god – om end med forbehold. Det viser forskning nu. Gebyrer rammer sårbare patienter, siger Hjerteforeningen

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Når patienter udebliver uden at melde afbud, har hospitalerne mere tid uden behandlinger, og andre patienter må vente længere tid på deres undersøgelse og behandling.

 

Et forsøg med et gebyr på 250 kr. til udeblevne patienter blev derfor igangsat på to forskellige afdelinger, henholdsvis Regionshospitalet Viborg og Silkeborg i Region Midtjylland. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

 

Gebyret fik imidlertid ikke flere patienter til at møde op til aftalen, men patienterne anså gebyret for en passende sanktion for ikke at overholde aftalen, såfremt det ikke gik ud over samfundets svageste og fik bureaukratiet til at vokse, viser et forskningsprojekt, som er gennemført af DEFACTUM og VIVE, og som er finansieret af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Hos Hjerteforeningen siger administrerende direktør Kim Høgh:

 

– Vi har med tilfredshed læst konklusionerne fra forsøget om gebyr på 250 kr. til udeblevne patienter. Gebyret har ingen effekt på udeblivelsen, men rammer sårbare patienter.  Det er på ingen måde acceptabelt. Der må findes andre veje for at mindske mængde af udeblivelser.

 

– Gebyr på udeblivelser er grundlæggende i strid med lige adgang til sundhedsvæsnet, da det rammer de sårbare patienter. Helt overordnet er patienternes tid lige så vigtig som systemets, så indfører man gebyrer, bør patienter i princippet modtage tilsvarende beløb fra sundhedsvæsnet ved aflysninger af behandlinger. Og hvor er vi så henne? Lad os i stedet blive enige om, at gebyrer intet godt fører med sig, siger Kim Høgh om forskningsprojektet.

 

 

Det retfærdige gebyr

I 2013 blev den daværende regering og Danske Regioner enige om at lave et videnskabeligt forsøg for at undersøge, om gebyrer i det offentlige sygehusvæsen kunne reducere antallet af udeblivelser. Som forsøgsafdelinger blev to hospitalsafsnit i Region Midtjylland udvalgt, og patienterne viste sig overraskende positive:

 

– Langt størstedelen af patienter – og også nogle blandt personalet – anser det for passende, at vi opkræver et gebyr for den forstyrrelse og manglende respekt, som de føler en udeblivelse er, over for vores fællesfinansierede sundhedsvæsen, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM, og fortsætter:

 

– Det gennemførte forsøg med et gebyr på 250 kr. er ikke en omkostningseffektiv måde at nedbringe udeblivelserne på. Danskerne er generelt meget pligtopfyldende og overholder ofte deres aftaler med hospitalet. Et gebyr får ikke væsentlig flere til at møde frem.

 

Næsten halvdelen af udeblivelserne skyldes tekniske problemer med fx e-Boks, mens 18 % skyldes forglemmelser eller andre årsager. Især de laveste indkomstgrupper, indvandrere og folk med et højt forbrug af psykologydelser har svært ved at overholde aftalen både med og uden gebyrer. Det har altså en social slagside.

 

Større fleksibilitet i aftalerne

De største grupper, der generelt ikke møder frem, er personer i alderen mellem 20 og 40 år, mænd og patienter, hvor indkaldelsen er kommet lang tid før aftalen. Hospitalerne kan derfor også selv gøre noget for at minimere antallet af udeblivelser:

 

– Hospitalerne kan gøre meget selv ved fx at reducere ventetiden mellem indkaldelse og mødetidspunkt, lave sms-påmindelser og øge medbestemmelse om aftaletidspunktet. Det skal være let og hurtigt at melde afbud eller ændre tid for aftalerne, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM, og understreger en af forskningsprojektets hovedkonklusioner:

 

– Ingen ønsker et gebyr, hvis det betyder mere administration og unødigt bureaukrati på hospitalerne. Vi kan se, at unge og mænd har sværere ved at overholde deres aftaler, og der skal derfor tænkes i andre baner end et gebyr, hvis vi skal få dem til at møde til aftalen.

 

Forsøget med gebyr blev foretaget fra maj 2015 til december 2016.