En reparation af hjerteklappen, hvor hjertelægen går ind gennem pulsåren i lysken, foretages med lav risiko og giver gode resultater, siger Nikolaj Ihlemann, overlæge i kardiologi på Rigshospitalet. Nu skal behandlingens effekt dokumenteres i et stort europæisk studie

af Bo Karl Christensen
d. 11. juli 2017

Jeg var meget utilpas, havde svært ved at trække vejret og var hele tiden træt. Jeg tror ikke, jeg havde levet i dag, hvis det ikke var for denne behandling, siger 75-årige Anne Marie, der i 2015 blev behandlet for en utæt hjerteklap, også kendt som mitralklapsvigt eller mitralklapinsufficiens.

Anne Marie er en af de 100 patienter på Rigshospitalet, der siden 2010 har fået en særlig behandling for mitralklapsvigt, hvor hjertelægen eller kardiologen går gennem pulsåren i lysken og klipser mitralklappen sammen.

Det er en behandling, der har vist sig at være særdeles effektiv. – Mere end tre fjerdedele af patienterne oplever en bedring af symptomerne og reduceret åndenød. Derudover kommer behandlingen med langt mindre risiko, og så kan patienterne gå hjem allerede to til tre dage efter indgrebet, siger Nikolaj Ihlemann, overlæge på Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet.

 

Undgår at åbne brystet

Den klassiske metode til at behandle hjerteklapsvigt er ved thorax-kirurgi, hvor man åbner brystet og opererer direkte på hjertet. Det giver den bedste reparation af selve klappen, men omkostningen og risikoen for patienten er meget større.

– I en åben hjerteoperation skal man stoppe hjertet og sætte det i gang igen, og hvis patienten har svageligt hjerte, giver det en stor risiko for, at man ikke kan starte hjertet igen. Derfor har man ikke tidligere tilbudt patienter med svage hjerter, fx hjertesvigtpatienter, at få en åben hjerteoperation. Men med reparation af mitralklappen gennem lysken er det ikke noget problem at behandle dem, siger Nikolaj Ihlemann.

 

Nyt europæisk studie

Reparationen af hjerteklappen gennem lysken sker ved, at kardiologen fører et kateter ind i pulsåren. Gennem kateteret kan kardiologen så føre klips op til mitralklappen. Her sættes de fast på hver side af fligene på mitralklappen, så utætheden bliver mindre. Man kan sige, at kardiologen klipser åbningen i mitralklappen mindre.

Selvom behandlingen har været godkendt i Danmark siden 2010, har den indtil nu været eksperimentel, da man ikke har kendt til langtidseffekten af den. Forskere har dog påbegyndt et lodtrækningsstudie med 400 patienter fordelt over hele Europa, herunder Danmark, hvor man blandt andet vil undersøge langtidseffekten af behandlingen, og om den også forbedrer overlevelsen i forhold til dem, der ikke får tætnet hjerteklappen.

– Vi ved, at reparationen med klips forbedrer symptomerne hos patienterne, og vi forventer, at den også forbedrer overlevelsen. Men vi har endnu ikke dokumentation for det, så derfor skal vi have det undersøgt, siger Nikolaj Ihlemann. Han fortæller, at risiko for død ved at få klipset mitralklappen er uendeligt lille, men at der kan være en risiko for, at man ikke får noget resultat ud af det, hvis klappen er for ødelagt til at kunne repareres med en klips.

– Man kan ikke helt præcist forudse effekten af behandlingen af sådan et forløb, men man er ikke værre stillet end før behandlingen.

 

Har fået sit liv tilbage

Anne Marie, der var patient på Rigshospitalet, følte øjeblikkeligt virkningen af klipsen på hjertet.

– Da jeg vågnede op, kunne jeg mærke det på min tilstand med det samme. Jeg havde mærkeligt nok en oplevelse af, at mit hjerte flappede lidt. Det var ikke noget problem, og der gik få måneder, så var det helt væk, og så havde jeg det som før, problemet opstod, siger Anne Marie.

I dag føler hun sig frisk og har et godt liv.

– Jeg er 75 år, frisk og har gang i livet. Jeg kan passe børnebørnene og har fået mit liv tilbage. Det er rigtig rart.

Anne Marie ønsker at være anonym. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.

 

 

 

Artiklen er tidligere offentliggjort i Hjerteliv nr. 2, 2017