Ny forskning støttet af Hjerteforeningen skal afklare, om det fedt, alle mennesker har rundt om hjertet, er til gavn eller til skade

af Bo Karl Christensen
d. 10. juli 2017

Ikke alt fedt i kroppen er skadeligt. Noget fedtvæv har evnen til at modvirke sygdomme ved at omsætte fedtstof i blodet til varme.

Andet fedtvæv udskiller skadelige stoffer og øger risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdom.

Et nyt ph.d.-projekt, finansieret af Hjerteforeningen, skal undersøge, om det fedtvæv, der sidder rundt om hjertet, og som alle har i større eller mindre grad, er sundt for os – eller om det faktisk er skadeligt og derfor vigtigt at begrænse.

 

Modstridende resultater

– Fedtet er muligvis med til at forårsage sygdom hos nogle mennesker, men lige nu er forskningen uklar. Det håber jeg, at projektet kan lave om på, siger læge Regitse Højgaard Christensen, der står bag ph.d.-projektet.

Indtil videre peger dele af forskningen på, at hjertefedtet kan modvirke hjerte-kar-sygdom og hjertesvigt. Anden forskning peger dog på det modsatte – at hjertefedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og hjertesvigt, muligvis fordi hjertefedtet kan gå fra at være beskyttende til at være sygdomsfremkaldende.

– Der er en sandsynlighed for, at hjertefedtet skifter karakter hos nogle mennesker, så fedtet går fra at beskytte til at udskille en række stoffer, der skaber inflammation (betændelse, red.) og forkalkning af blodkarrene. Det vil øge risikoen for hjerte-karsygdom og hjertesvigt, forklarer Regitse Højgaard Christensen.

I løbet af ph.d.-projektet vil hun både undersøge, om mængden af fedtvæv rundt om hjertet har betydning for vores helbred, og om hjertefedtvæv taget fra personer med hjerte-kar-sygdom udskiller flere skadelige stoffer end fedtvæv fra andre personer.

– Undersøgelsen vil vise, om folk med hjerte-kar-sygdom har en anden type fedt end andre, forklarer Regitse Højgaard Christensen.

 

Den rette træning

Som den sidste del af ph.d.-projektet vil Regitse Højgaard Christensen undersøge, hvad man kan gøre for at opretholde ensund profil af hjertefedtet. Her satser hun på, at træning vil gøre en positiv forskel.

– Vi tester to forskellige træningsformer – udholdenhedstræning og styrketræning – for at se, om træningen ændrer på folks hjertefunktion og hjertefedtprofil, altså hvor sunde deres hjerter, kar og hjertefedt er, siger Regitse Højgaard Christensen.

Det gør hun blandt andet ved at måle mængden af hjertefedt og mængden af skadelige stoffer i blodet før og efter en periode med træning og sammenholder så de to. Til sidst vil hun se på, hvor god en hjertefunktion deltagerne har via MR-skanninger. Disse faktorer vil så indikere, om én træningsform er bedre end en anden.

– Jeg håber, at projektet giver en større indsigt i de biologiske mekanismer, der gør, at fysisk træning er godt for vores hjerte- og karsundhed. Det vil åbne for, at man på sigt kan udvikle en medicin, der efterligner de positive effekter, som træning har på hjertet, siger Regitse Højgaard Christensen.

 

Vigtig for forebyggelse

Hun håber også, at hendes ph.d.-projekt kan være med til at give en bedre forståelse af hjertefedtet, så der kan udvikles en forebyggende behandling.

– Hvis vi finder ud af, at fedtet er en risikofaktor, og at udholdenheds- og/eller styrketræning virker effektivt, så kan det være, at man vil indføre træningsbaseret behandling for folk i risikogruppen, siger Regitse Højgaard Christensen og tilføjer, at fordi man ved så lidt om hjertefedtet lige nu, så skal hendes forskning dog først reproduceres i større kliniske studier, før resultaterne kan omsættes i praksis.

De første forskningsresultater udkommer i løbet af foråret 2017.

 

Om hjertefedt

Der er en statistisk sammenhæng mellem mængden af mavefedt og maveomfang og mængden af hjertefedt. Det er dog uvist, om folk med meget mavefedt har usundt hjertefedt.

At der endnu kun er sparsom viden om hjertefedt skyldes, at det er umuligt at få adgang til hjertefedt uden operation. Derfor er en del af projektet et unikt samarbejde med Thoraxkirurgisk klinik på Rigshospitalet, der giver adgang til hjertefedtbiopsier udtaget under operation.

 

Regitse Højgaard Christensens ph.d.-projekt har modtaget et ECCO-legat og består af tre dele

  1. En undersøgelse af sammenhængen mellem mængden af hjertefedt og risikoen for hjerte-kar-sygdom set over en otte-årig periode. Denne del laves i samarbejde med Steno Diabetes Center. Informationerne er allerede indsamlet, og forskningsartiklen forventes udgivet i løbet af foråret.
  2. En sammenligning af hjertefedtvæv fra patienter, der er blevet opereret for hjerte-karsygdom, med hjertefedtvæv fra en kontrolgruppe, for at se, hvilke stoffer hjertefedtet udskiller hos de to grupper.
  3. En undersøgelse af, om træning har en positiv effekt på hjertefedtet, og hvilken type træning der er mest effektiv. Denne del laves på Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, der er et forskningscenter med fokus på at udvikle træningsformer, som styrker folks helbred.

 

Artiklen har været offentliggjort i Hjertenyt nr. 1, 2017