Maria på 11 år fortæller om at have en storebror med en medfødt hjertefejl

af Monica C. Madsen
d. 12. juni 2017

Artiklen er udgivet den 1. februar 2017 på www.hjerteforeningen.dk/soeskende, der er en hjemmeside specielt til dig, der har en bror eller søster med hjerte-kar-sygdom
Læs mange flere historier som denne her 

 

Hvordan er det for dig at have en bror med hjertefejl?

– Jeg har indimellem været meget, meget bange og ked af det, fordi jeg er bekymret for min brors hjertesygdom.  F.eks. de gange, hvor han er blevet hentet i ambulance, har jeg haft det sådan: “Åh nej! Hvad sker der nu med ham?” … mine forældre farer rundt, og jeg bliver bange, stresset og vildt ked af det og står bare og græder. Men jeg vil ikke forstyrre dem, for jeg kan godt mærke, at de ikke kan overskue det.

Min storebror er 5 år ældre end mig, og i lang tid turde mine forældre ikke få mig, for de var bekymrede for, at jeg ville blive ligesom min storebror. Han er blevet opereret tre gange, og hver gang har det været hammer skræmmende og meget meget hårdt. Nogle gange er jeg blevet passet, og det har været rigtig rart lige at komme væk fra det og få tankerne på andet.

Ved dine klassekammerater, at din storebror har en hjertefejl?

– Jeg har fortalt om hans hjertefejl i klassen, for jeg havde brug for at dele det med andre – ellers så blev det ligesom en bombe, altså så jeg ville eksplodere på et tidspunkt, og det havde jeg ikke lyst til.

 Hvad gjorde du så for at dele det med klassen?

– Vi havde sådan et emne om handicap, og så fortalte jeg, at min bror på en måde også har et handicap, selvom han ikke er spastiker eller sådan noget: Det er ikke et synligt handicap, medmindre der pludselig sker et eller andet. Og det kunne de andre i klassen sagtens forstå. Det er rigtig dejligt.

Hvordan har din bror det nu?

– Min bror har det fint nu. Han har godt nok astma, og det bekymrer ham, men det er som om han er født uden hjertefejl.

Alligevel har jeg det sådan, at når han går hen til min mor og siger: “Gider du lige lytte på mit hjerte, jeg synes, der er et eller andet”, så får jeg det med det samme sådan lidt “Åh hjælp! Sker det nu igen??” … det er slet ikke behageligt!

Så det er en bekymring, der bor inde i dig?

– Ja.

Hvad kan hjælpe dig, når du bliver bange, selvom alt egentlig går godt?

– Det hjælper nogle gange at tale med min mor og min far om det. Det kan også hjælpe at tale med min veninde. Eller bare at tænke på noget andet eller gå for mig selv.

Hvad er dit råd til andre søskende, der nogle gange kan blive bange?

– Mit råd til andre søskende er, at man ikke skal være bange for at snakke med andre. hvis man bliver bange eller ked af det. Selvom det måske kan være meget, meget svært at tale om, så er det en helt vild lettelse at få snakket ud med en voksen eller en ven: Hvis man tør fortælle det, går man ikke bare selv og kæmper med det sådan “åh nej …” og risikerer ikke lige pludselig at eksplodere, så man ikke længere kan tænke klart, fordi man ikke har fortalt det til nogen.

Hvorfor kan det være, at du nogle gange ikke tør snakke med andre om det?

– Nogle gange tør jeg måske ikke snakke med de voksne om det, fordi det kan misforstås. Selvom de voksne gerne vil have, at man fortæller dem det, så tænker de voksne jo på en anden måde end børnene, så nogle gange kan man måske føle, at de voksne ikke kan forstå, hvad man mener. I de situationer kan det være rart at fortælle det til et barn i stedet for, hvis man ikke er alt, alt for bange for at tale om det.

Et andet råd er, at man går lidt væk fra den situation, der gør en bange. At man lader være at kikke på det, men laver noget andet, der får en til at slappe af.