Hannah på 10 år fortæller om at have en lillebror med en medfødt hjertefejl

af Moncia C. Madsen
d. 19. juni 2017

Artiklen er udgivet den 15. februar 2017 på www.hjerteforeningen.dk/soeskende, der er en hjemmeside specielt til dig, der har en bror eller søster med hjerte-kar-sygdom
Læs mange flere historier som denne her

 Hvordan er det for dig at have en lillebror med hjertefejl?

– Min lillebror er født med en hjertefejl. Han er ikke så god til at udtale ord og sidde stille på sin plads og lytte, når andre taler, så han gik et ekstra år i børnehaven, Og da han startede i skolen, havde han svært ved at få venner.

Nu går det heldigvis bedre. Før råbte han også om morgenen, men han er blevet mere stille og rolig og ikke så voldsom. Nogle gange kan han nemlig også godt være voldsom. Men jeg ved godt, at han ikke kan gøre for det.

Hvad gør du, når han larmer og bliver voldsom?

– Jeg prøver at gøre noget, der får ham til at tænke på noget andet. Eller jeg taler med ham om nogle ting, han godt kan lide at snakke om, for så bliver han glad og snakker løs om dem i stedet for.

Hvornår gik det op for dig, at han havde en hjertefejl?

– Jeg var to år, da han blev født, og så gik der lidt tid, før de fandt ud af, at han havde en hjertefejl. Og jeg tror måske, jeg var 5-6 år, før jeg begyndte at forstå, at han havde en hjertefejl, og at han kunne få det svært, fordi han ikke er ligesom alle andre børn. Selvom han var ret stor, før han begyndte at tale rigtigt og gå rigtig godt og sådan, gik der tid, før jeg forstod det.

Hvad tænkte du, da du fandt ud af det?

– At det måske ville forandre sig, når han blev større og at han måske ville blive bedre til tingene.

Snakkede du med din mor og far om det?

– Ja, da jeg først var begyndt at forstå, at han havde en hjertefejl, spurgte jeg meget ind til det. Nogle gange forklarede de ikke helt, hvordan det egentlig var, for jeg var ret lille, og de ville ikke bekymre mig for meget. De løj nærmest, for de sagde, at han bare var forkølet eller sådan noget, som jeg godt vidste ikke var noget slemt.

Hvordan reagerede du så, da du fandt ud af, hvordan det egentlig var?

– Først blev jeg nærmest sur, og da jeg blev større, blev jeg bange for, om der ville ske noget.

Snakkede du med nogen om, at du var bange?

– Jeg har snakket meget med mine venner om det, så de forstår det og synes, at det er synd for min lillebror.

Snakkede du også med din mor og far om det?

– Ja, da jeg blev større.

Er der andre ting, der er svære for dig ved at have en bror med hjertefejl?

– Udover at han larmer, så synes jeg nogle gange lidt, at al min forældres opmærksomhed går til ham. Det er ligesom om, de tænker meget mere på ham og er mere sammen med ham og passer mere på ham, end de gør med mig. Så bliver jeg lidt trist.

Siger du det så til dem?

– Nogle gange siger jeg det til min storebror, for han er lidt ligeglad med at de tænker mere på min lillebror end på ham, og så trøster han mig og siger, at de også tænker på mig.

Siger du det ikke til din mor og far?

– Nogle gange gør jeg, men det er ikke så tit … det er på en eller anden måde sådan lidt mærkeligt at fortælle det til dem, og de vil måske bare blive sure på mig og sige “vi tænker da også på dig!”.

Hvad er dit råd til andre søskende?

– Mit råd til andre søskende, der bliver irriteret over at deres bror eller søster larmer og ikke kan finde ud af tingene, er, at de skal være tålmodige, indtil deres bror eller søster bliver større og får lært tingene bedre.

Og hvis man føler sig lidt overset som søskende?

– Man kan forsøge at ignorere det, eller også prøve at blande sig og være med til det, de laver med ens bror eller søster.