Hjerteforeningen finder Marie Raes’ påstand i kronikken i Jyllands Posten den 28. maj 2017 om, at kostrådene er skyld i danskernes overvægt, forkert - men Hjerteforeningen er enig i, at både sukkerholdige- og industrifremstillede fødevarer er et stort problem for danskernes sundhed

af Hjerteforeningen
d. 16. juni 2017

Hjerteforeningens debatindlæg i Altinget Fødevarer 16. juni 2017

 

Hjerteforeningen vil gerne fastslå: Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene. Kostrådene bygger på et solidt videnskabeligt grundlag og bliver løbende revideret af eksperter fra en række aktive forskningsmiljøer indenfor kost- og ernæringsområdet.

Der er dokumentation for, at en kost, der indeholder frugt og grønt, fuldkorn og fisk, medvirker til at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes. Desværre ved vi også, at danskerne ikke i tilstrækkelig grad føler sig tilskyndet til at spise efter kostrådene. Mange kunne have gavn af at spise mere frugt og grønt, mindre mættet fedt, mere fisk etc. Derfor er vi ikke i mål med at skabe følgeskab til kostrådene. Der ligger et u-udnyttet sundhedspotentiale i kostrådene, som vil kunne realiseres, hvis danskerne tager kostrådene til sig og følgere dem i den daglige kost.

Hjerteforeningen finder derfor Marie Raes’ påstand i Jyllands Posten den 28. maj 2017 om, at kostrådene er skyld i danskernes overvægt, forkerte. Kostrådene er jo ikke ansvarlige for danskeres overvægt. Overvægt udvikles i et komplekst samspil mellem mange faktorer som miljø, arv, kultur- og omverdens påvirkninger, samfundsmæssige strukturer mm. Kostrådene er heller ikke tænkt som en fælles landsdækkende slankekur. Kostrådene er udarbejdet med henblik på at fremme sundheden og reducere risikoen på populationsniveau for kostrelaterede sygdomme såsom hjerte-kar-sygdom.

 

Forbrugerens svære sunde valg

I Marie Raes’ kronik får kostrådene skylden for butikkernes udvalg af mange sukkerholdige- og industrifremstillede fødevarer. Nok har kostrådene været en vigtig del af den forebyggelse, der sammen med bedre behandling næsten har halveret dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme over rekord få år. Men det vil være en overvurdering at tro, at kostrådene alene driver danskernes forbrug. Det, der styrer udvalget på hylderne i supermarkederne, er et samspil mellem udbud, efterspørgsel og kommercielle interesser. Selvfølgelig.

Det sunde valg er ofte svært for forbrugerne. Betegnelser som ”fedtfattig”, ”light” og ”fiberrig” er ernærings- og sundhedsanprisninger, som er reguleret i EU. De er ikke udsprunget af kostrådene, men fremlagt på virksomhedernes eget initiativ. Nøglehulsmærket og fuldkornsmærket er derimod mærker, der er udviklet sammen med myndigheder, producenter og sundhedsorganisationer, herunder Hjerteforeningen. Disse mærker er netop resultatet af et samarbejde, der skal sikre mere lødige produkter på hylderne i supermarkederne og gøre det nemmere for danskerne at spise sundere … mindre fedt, salt og sukker.

Hjerteforeningen er enige med Marie Raes i, at man skal begrænse indtaget af forarbejdede fødevarer, da disse ofte har et højt indhold af fedt, sukker og salt. Denne problematik skal kostrådene ikke klandres for. Kostrådene er baseret på friske fødevarer som fisk, frugt og grønt og fødevarer med fuldkorn, rødt kød (som dog bør begrænses). Kostrådene anbefaler ikke, at danskerne skal spise industrielt fremstillede fødevarer. Ej heller påvirker kostrådene producenter og butikkerne til at fremme udbuddet af disse. Tværtimod. Kostrådene hjælper os til at navigere i en kompleks fødevarejungle. De er vores kompas i en verden fuld af dårlige og misvisende sundhedsråd om mad.

Hvert år rammes mere end 50.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Vi er i Hjerteforeningen optaget af at vejlede i, hvordan vi kan spise sundere og dermed medvirke til at forebygge disse mange hjerte-kar-sygdomme. Men kosten kan ikke stå alene. Vi savner initiativer til en bred forebyggelse af sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det piner os, at så mange mennesker ville kunne undgå nedsat livskvalitet, invaliditet og død.

Derfor arbejder vi for strukturelle forebyggelsestiltag, eksempelvis røgfri arbejdstid og langt bedre muligheder for at dyrke motion i en travl hverdag. Men i denne sammenhæng vil vi begynde med at proklamere: Kostrådene længe leve.