Suzanne Larsen reddede sin mand efter et hjertestop og har i dag svært ved at sove. For hvad nu, hvis det sker igen? Læs det nye medlemsblad, hvor temaet er "pårørende"

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Fra dette nummer hedder Hjerteforeningens medlemsblad HJERTELIV – for det handler om hjertet og om livet.

Temaet er pårørende, hvor Suzanne Larsen og Lene Pedersen modigt og stærkt fortæller om udfordringer, bekymringer – og kærlighed – når man lever sammen med en mand med hjertesygdom.  Det kan være svært at vide, hvor man som pårørende selv skal gå hen med egen angst og usikkerhed, når man samtidig skal være den stærke støtte, der hjælper den syge igennem et ofte svært forløb.

Pårørende spiller nemlig en vigtig rolle i behandlingen og kan være til stor gavn i behandlingsforløbet. Det mener fire læger, der alle giver deres syn på de pårørendes rolle nu og i fremtiden.

Læs også om, hvordan indsamlingskoordinator Mia Petersen fra Brønshøj oplevede Landsindsamlingen, der søndag 30. april i alt gav flotte 4,5 mio. kr. til Hjerteforeningens arbejde.

Og få opskrifter til sommerens grillaftener, hvor sprøde salater med spidskål, jordbær og friskbælgede ærter, fyldig kartoffelsalat med dildcreme samt grillede grønsager er lækkert hjertesundt tilbehør til grillbøffen.

Læs Hjerteliv nr. 2

God læselyst.