Et studie har fundet frem til en befolkningsgruppe, hvor kun 3% af de voksne har moderat til høj risiko for hjerte-kar-sygdomme. Til sammenligning er tallet 50% for voksne amerikanere. Det skriver USA's hjerteforening, American Heart Association

Louise Sjöström
af Louise Sjöström
d. 10. april 2017

Aktiv livsstil og mindre forarbejdet mad kan være årsagen til, at et indiansk stammefolk i den bolivianske regnskov har markant lavere risiko for hjerte-kar-sygdom. Faktisk er de det folk i verden med laveste risiko for og forekomst af hjerte-kar-sygdom, som man kender til. Det viser et nyt studie offentliggjort på American College of Cardiology’s årlige videnskabelige kongres i Washington DC og i det medicinske tidsskrift The Lancet.

Stammefolket hedder Tsimane, og studiet, som har undersøgt 705 voksne tsimanere i alderen 40 til 94 år ved hjerteskanning af kranspulsårer og måling af højde, vægt, blodtryk, kolesterol m.m., har fundet markant lavere udbredelse af åreforkalkning end hos eksempelvis amerikanere. Hele 85% har ingen risiko for hjerte-kar-sygdom, og tsimane-folket kan dermed formentlig bryste sig af at have verdens sundeste blodårer.

– Langt de fleste tsimanere lever et helt liv uden nogen form for åreforkalkning. Det er aldrig set før, siger Gregory S. Thomas, M.D., klinikdirektør ved MemorialCare Heart & Vascular Institute i Californien, som står bag undersøgelsen.

Forebyggelse via livsstil

Årsagen til de sunde blodårer ligger ifølge undersøgelsen i tsimanernes livsstil. En stor del af deres kost består af ris, nødder og frugt, og de spiser kun meget lidt mættet fedt. Desuden lever de et liv med fiskeri, jagt og andre fysisk krævende aktiviteter.

Studiet anslår, at en 80-årig tsimaner har samme ’kredsløbsalder’ som en 55-årig amerikaner, og at kun 3% har moderat til høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvor tallet for amerikanere er 50%.

Læge og ph.d.-studerende i Hjerteforeningen Thomas G. Sehested, vurderer, at tallet for danskere ligger relativt tæt på europæiske opgørelser, som ligger lidt under tallene fra USA, men langt fra Tsimanefolket.

– En meget stor andel af forskellen kan, som studiet også anslår, forklares ved lavere forekomst af traditionelle risikofaktorer som forhøjet blodtryk, kolesterol, rygning og overvægt. Derudover at de er meget mere fysisk aktive end os – op imod syv timer om dagen for jægerne, siger Thomas G. Sehested.For

– Det bygger videre på den viden, vi havde i forvejen om, at en stor del af hjertesygdom kan forebygges via livsstil. Hvis vi levede som tsimanefolket ville vi formentlig også have meget mindre hjertesygdom, siger Thomas G. Sehested.