Tør du gå rundt med din smartphone eller tablet i hånden? Tør du lede efter en hjertestarter? Tør du vinde præmier i massevis?

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, er du ikke en kylling. Det kan du nemt bevise ved at lege med i Hjerteforeningens påskekonkurrence “Den Store Æggejagt”, som ud over frisk luft og motion giver dig mulighed for at vinde påskepræmier for over 35.000 kr.

 

Vi har placeret virtuelle påskeæg over hele landet ved tusindvis af de hjertestartere, der er tilgængelige døgnet rundt. Brug konkurrencens indbyggede kort til at finde æggene, tag familien i den ene hånd og mobilen i den anden og gå hen til et æg. Når du er inden for ca. 10 meters afstand af hjertestarteren, kan påskeægget åbnes, og du kan med det samme se, om du har vundet en af de mange påskepræmier. Gå på æggejagt nu.

 

Jo flere æg, jo bedre vinderchancer

Hver gang du åbner et nyt påskeæg, får du en ny chance for øjeblikkelig gevinst og et ekstra lod i konkurrencen om en lækker Batavus elcykel. Så jo flere æg, du finder, desto større er din chance for at blive den heldige vinder af den store præmie.

 

Konkurrencen er aktiv til og med den 17. april. Læs mere om præmierne og deltag ved at gå ind på find.hjerteforeningen.dk.

 

OBS! For at kunne gå på æggejagt, skal vi kende din telefons placering. Derfor skal du indstille telefonen til at tillade lokationstjenester, før du kan jagte æg. Er du i tvivl om, hvordan man gør dette, så spørg den nærmeste teenager.