Næsten alle hospitalerne i Region Hovedstaden igangsætter” DANNOAC”-studiet den 1. maj.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Næsten alle hospitalerne i Region Hovedstaden igangsætter” DANNOAC”-studiet den 1. maj. Alle hospitaler i de øvrige regioner er ligeledes interesserede i at medvirke. I de to år, som studiet varer, forventes knap 20.000 patienter at indgå i studiet.

Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab står bag det stor studie af blodfortyndende lægemidler, der går under fællesbetegnelsen NOAK (på engelsk: Non-vitamin K Antagonist Oral Anticoagulation). Målet er at undersøge, hvorvidt de godkendte NOAK præparater er ligeværdige i behandlingen af atrieflimren (AF) og venøs tromboemboli (VTE), som dækker over blodpropper i dybe vener eller/og i lungerne.

Derudover er målet at anvende et studie-design, der i højere grad inddrager ældre patienter eller patienter, der også lider af andre sygdomme. Med dette design vil Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab sikre en tilfældig og jævn fordeling af patienter, hvorved det bliver muligt at sammenligne NOAK-midlerne indbyrdes hos patienter med atrieflimren og venøs tromboemboli.

Vi er i Hjerteforeningen glade for at kunne bidrage til, at patienterne får den optimale blodfortyndende behandling, siger læge og seniorforsker Casper N. F. Bang, der leder studiet.

 

Stor opbakning

Patienterne behandles som vanligt efter nationale anbefalinger, men hvorledes det går patienterne, vil blive undersøgt via nationale registre.

I DANNOAC-studiet er det de deltagende afdelinger og praktiserende kardiologer, der skifter deres standard NOAK-behandling hver 6. måned svarende til en tilfældig rækkefølge (randomisering). Alle deltagende afdelinger og klinikker anvender altså primært ét af de godkendte NOAK 6 måneder ad gangen til alle deres patienter. De 4 NOAK, der undersøges er: Xarelto (rivaroxaban), Eliquis (apixaban), Pradaxa (dabigatran) og Lixiana (edoxaban). Der skal som vanligt tages hensyn til kontraindikationer og nuværende guidelines.

Den store opbakning fra de lægevidenskabelige faglige selskaber tydeliggør behovet og interessen for at sammenligne de fire NOAKs. Derfor håber vi, at de øvrige regioner kommer til at medvirke i studiet, siger Casper N. F. Bang.

Den enkelte patient skal ikke selv gøre noget for at medvirke i studiet.

Se mere om DANNOAC, herunder video med Casper N. F. Bang: www.dannoac.dk


Fakta:

  • DANNOAC-studiet er fremlagt for Videnskabsetisk Komite, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet. Studiet er blevet klassificeret som et ”non-interventions” forsøg, som kan sidestilles med en kvalitetskontrol eller registerforsøg. Skriftlig informeret samtykke er således ikke nødvendig.
  • Patienterne behandles som vanligt efter guidelines, og hvorledes det går patienterne bliver undersøgt via nationale registre.
  • Patienter informeres mundtligt om, at den respektive afdeling indgår i en undersøgelse, og afdelingen primært bruger ét NOAK, men patienten velkommen til at vælge et andet.
  • DANNOAC-studiet inkluderer kun patienter, der skal starte op i NOAK, som ses på kardiologiske, neurologiske, geriatriske, intern medicinske afdelinger og akutklinikker samt på kardiologiske privatklinikker.
  • Hele hospitalet randomiseres, dvs. alle afdelinger på et hospital/cluster randomiseres til samme sekvens.
  • Studiet inkluderer kun nyopstartere i NOAK-behandling og som ikke skal behandles med warfarin.
  • Patienterne skifter ikke NOAK, det er de enkelte clustre, der skifter NOAK hver 6. måned.
  • Hver afdeling kører med et lægemiddel i et halvt år ad gangen og kommer således til at inkludere patienter i sammenlagt 2 år
  • Patienterne følges i 2 år efter opstart af behandling. Efter de 2 år, vil man sammenligne effekten og bivirkningerne mellem de 4 NOAK.
  • Hvis en patient af en eller anden årsag ønsker at modtage et af de andre lægemidler, vil det naturligvis blive imødekommet, uden det får konsekvenser for den overordnede behandling af patienten. Patientens data vil dog ikke indgå i undersøgelsen.

Hvem står bag?

Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab står bag undersøgelsen og har bred opbakning fra de faglige selskaber herunder Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Selskab for Geriatri.
Yderligere information om projektet kan fås på: