Igen i år kårer Hjerteforeningen Årets hjerteredder, og ligesom sidste år kan du være med til at kåre en modtager af prisen. Årets hjerteredder kåres på Charlies Hjertegalla lørdag den 18. marts. Hvem skal være Årets hjerteredder 2017?

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Hjerteforeningen har modtaget 58 indstillinger til Årets hjerteredder 2017 – det højeste antal nogensinde. Hver og én hjerteredder fortjener hyldest, anerkendelse og tak. De er alle vindere. Og hver eneste historie er rørende og vidner om modige indsatser, der har reddet liv. 58 liv.

Et dommerpanel bestående af Lars Suhr Olsen, direktør for Østifterne, Freddy Lippert, direktør for den præhospitale virksomhed i Region Hovedstaden, og Kim Høgh, adm. direktør i Hjerteforeningen, har blandt de indstillede valgt at nominere tre til Årets hjerteredder-pris, fordi disse sætter spot på nogle afgørende temaer i forbindelse med hjertestop. Du kan læse deres historie og se video af de tre nominerede redninger.

Giv din stemme nederst på siden

”Har jeg trykket hårdt nok?”

Mellem 4. og 5. hul på golfbanen i Blåvandshuk Golfklub fik Leif Nielsen hjertestop. Bjarne Nørgaard Knudsen handlede roligt og gik i gang med at give hjertemassage uden at betænke sig. Bagefter kom alle tankerne

Klokken lidt over ni onsdag den 6. april går Bjarne Nørgaard Knudsen ud på golfbanen i Blåvandshuk Golfklub. Der er sæsonstart på Onsdagsklubben. Dagens hold er fundet ved lodtrækning. Bjarne kender to af spillerne på sit hold, men den sidste spiller, Leif Nielsen, kender han ikke.

Bjarnes holdkammerater er ret velspillende. Men spillet går ikke helt godt for Bjarne. Han får kun få point, og han går derfor og skælder ud på sig selv. Leif prøver at opmuntre og støtte Bjarne med en venlig bemærkning. Spillet fortsætter, men på vej mod femte hul lyder pludselig et bump bag Bjarne. Leif ligger på græsset med stirrende øjne og gisper. Bjarne ringer straks 1-1-2.

For 15 år siden har Bjarne deltaget i et førstehjælpskursus, men han har aldrig givet hjertemassage før.

  • Jeg tænkte ikke. Jeg gik bare i gang. Jeg kunne huske at have læst, at anbefalingen nu hedder 30 tryk og ikke 16, som da jeg var på kursus, og to pust, så det var det, jeg gjorde, fortæller Bjarne i dag.

Han får ikke gang i hjertet, men kan se på Leifs ansigtskulør, at hjertemassagen virker. En ansat fra golfklubben kommer til med en hjertestarter. De støder uden resultat. Akutbilen ankommer, og Bjarne fortsætter med hjertemassagen, mens lægen giver Leif indsprøjtninger og stød med hjertestarteren.

Bjarne fortsætter med at give hjertemassage, indtil ambulanceredderne, der ankommer til golfbanen, tager over. Lægen og redderne får Leif koblet på et apparat, der giver ham automatisk hjertemassage, og kort efter ankommer en lægehelikopter, som flyver Leif til Odense Universitetshospital.

Et virvar af tanker
Tilbage på golfbanen står Bjarne, holdkammeraterne og de andre golfspillere. Bjarne er ret rolig. De andre går tilbage til klubhuset for at snakke, men Bjarne vil helst hjem. Derhjemme bliver han træt, meget træt og ked af, at de ikke kunne få gang i Leifs hjerte. Tvivlen kommer snigende, og tankerne farer rundt: Har han givet den rigtige hjertemassage? Har han gjort det rigtigt? Har han trykket hårdt nok? Har han pustet rigtigt?

  • Tankerne kørte rundt i mit hoved. Jeg spekulerede meget på, om jeg havde gjort det godt nok. Om det havde nyttet. Da jeg så fik at vide, at Leif var i live, blev jeg fantastisk glad, husker Bjarne.

Bjarne har snakket hændelsen igennem med sin kæreste, sine børn og holdkammeraterne i golfklubben. Og Leif har også været på besøg.

Leif Nielsen på 68 år var indlagt på intensiv i fire uger. Han har fået indopereret en ICD pacemaker, går til hyppig kontrol og afslutter snart sin genoptræning.

 

”Man kan ikke gøre noget forkert”

En hurtig indsats fra Birgit Rasmussen og et opkald fra Alarmcentralen til naboen Dorthe Laubuch blev afgørende, da Birgits mand fik hjertestop i sofaen. Sammen har naboerne nu taget den udvidede førstehjælpsuddannelse og er med i et lokalt hjertestarterteam

I parcelhuset i Søvangsparken i Kerteminde er 39-årige Dorthe Laubuch lige gået i seng. Det er mandag den 2. november 2015. Uret viser 22.10, da ægtemanden Claus’ telefon ringer. Det er Alarmcentralen. Claus siger ”Keld har fået hjertestop”. Dorthe kan førstehjælp, så hun kommer hurtigt i tøjet og styrter ind til naboen.

I nabohuset har Keld Rasmussen på 77 år fået hjertestop. Efter en gåtur i mørket har han sat sig til rette i sofaen med en god bog, men pludselig vælter han om på siden og taber bog og briller. 74-årige Birgit Rasmussen, Kelds kone, tror først, han laver sjov. Så bliver hun chokeret, råber og rusker ham.

Hun ringer 1-1-2 og får låst døren op. Hun vender Keld om på ryggen og begynder at give hjertemassage, selvom det er 30 år siden hun har lært førstehjælp.

  • Jeg når at tænke, at man ikke kan gøre noget forkert. Og da jeg mærker Kelds ribben give sig, ved jeg, at det er rigtigt, det jeg gør, siger Birgit i dag.

Alarmcentralen fortæller Birgit, at de vil forsøge at skaffe hjælp fra naboerne.

Hjælper med hjertemassage
Dorthe Laubuch er hurtigt inde hos Keld og Birgit, hvor hun afløser Birgit og fortsætter med at give Keld hjertemassage. Ambulancen når frem på fem minutter.

Til daglig passer Dorthe børn, så hun har personligt valgt at uddanne sig løbende i førstehjælp i sin fritid. Indtil den aften har Dorthe aldrig haft brug for sin viden, men i Keld og Birgits stue går hun i gang med at give hjertemassage uden betænkeligheder. Og hun har helt styr på det.

En af redderne lægger drop, mens Dorthe fortsætter med at give Keld hjertemassage. Først da lægeambulancen kommer, stopper hun.

Keld bliver kørt på Odense Universitetshospital, hvor de kan se, at Keld hurtigt har fået hjertemassage.

Kursus og hjertestarterteam
I dagene efter Kelds hjertestop ved ingen, om han overlever. Dorthe er ulykkelig og tænker, at hun aldrig mere vil yde førstehjælp, for det gør alligevel ingen forskel. Men så vågner Keld – med lægernes ord – helt mirakuløst. Og Dorthes tanker ændrer sig.

  • Alle burde lære førstehjælp. Ingen tror, de bliver ramt af en ulykke, eller at de bliver vidne til et menneske med hjertestop. Det troede jeg heller ikke, men det blev jeg, fortæller Dorthe Laubuch.

Hun og Birgit Rasmussen har siden den novemberaften taget den udvidede førstehjælpsuddannelse sammen. Og ønsket om selv at kunne gøre en forskel, er grunden til, at de to nu er med i et lokalt hjertestarterteam. Heldigvis har der ikke været brug for Birgit og Dorthe. Men de er klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt.

Keld Rasmussen var 77 år, da han fik hjertestop. Han har fået en ICD pacemaker, men har ingen mén og træner igen to-tre gange om ugen i fitnesscenter.

 

”Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre”

13-årige Emil Kjeldbjerg gav sin mor hjertemassage i køkkenet. God guidning fra alarmcentralen og førstehjælp i skolen hjalp ham. Og så havde han sammen med sin familie øvet hjertemassage på en førstehjælpsdukke

Søndag den 12. juni 2016 er der stort beach-håndboldstævne i Horsens, og familien Kjeldbjerg har derfor været tidligere oppe end sædvanligt. Emil Kjeldbjergs far og lillebror er allerede taget af sted. 13-årige Emil, hans lillesøster og mor skal hygge hjemme, indtil de skal køre til stævnet ved 12-tiden. Inde på sit værelse er Emil gået i gang med lektierne. Hans mor, Anne Kjeldbjerg på 40 år, er i køkkenet, da hun falder om på gulvet. Hun har fået hjertestop.

Emil hører sin lillesøster på syv år råbe: ”Mor er faldet om”. Han skynder han sig ud i køkkenet, hvor han finder sin mor på gulvet. Han prøver at ruske i hende.

Så tager han den første telefon, han kan finde og ringer 1-1-2.

Alarmcentralen spørger Emil, om han kan give hjertemassage. Det kan han godt.

  • Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg har lært førstehjælp i skolen, og damen fra alarmcentralen var god og fortalte mig hele tiden præcis, hvad jeg skulle gøre, fortæller Emil Kjeldbjerg i dag.

Førstehjælp i skolen
To måneder inden Annes hjertestop har Emil lært førstehjælp i skolen, hvor eleverne har øvet hjertemassage og mund-til-mund på en førstehjælpsdukke. Hver elev har givet hjertemassage i otte minutter.

Sammen med hele sin familie har Emil også øvet hjertemassage derhjemme. I forbindelse med sin svømmeundervisning har Emils lillebror haft en lille førstehjælpsdukke og instruktionsdvd med hjem. I dvd’en hedder dukken ”Anne”.

Med alarmcentralen i telefonen begynder Emil at give sin mor hjertemassage. Han tæller højt, og personalet i alarmcentralen taler hele tiden til Emil og guider ham. Ambulancen er på vej, siger kvindestemmen i røret.

Mormor og morfar tilkaldes
Da ambulancen ankommer fire minutter efter Emils alarmopkald, tager redderne over og støder Anne med hjertestarter. Hun får hjertemassage i 10 minutter, inden de kan flytte hende.

Ambulanceredderne tilkalder Emils mormor og morfar, der også bor i Horsens. Mormoren kommer, mens morfaren får hentet faren og lillebroren fra stævnet. Ambulancen kører Anne til Aarhus Universitetshospital, og en time senere besøger hele familien hende, mens hun ligger i kunstigt koma. Hun er i live takket være Emil.

  • Det føles mærkeligt og specielt, at jeg har reddet min mor. At jeg kunne gøre noget så stort for min mor, siger Emil.

Anne Kjeldbjerg var 40 år, da hun fik hjertestop. Anne var indlagt i to uger på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Hun har fået en ICD pacemaker og har ingen mén efter sit hjertestop.