En ungdomskampagne stilet direkte mod unge og deres lyst til at spise fuldkorn er skudt i gang. For specielt én gruppe kan gøre det bedre, når det kommer til at spise fuldkorn. Nemlig unge, lyder opfordringen fra Hjerteforeningen

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Unge skal spise mere fuldkorn.

Sådan lyder beskeden fra chefkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling, Simon Rask.

For den gruppe af unge, der spiser mindst fuldkorn, er indtaget helt nede på 23 gram fuldkorn om dagen, hvilket er mindre end en tredjedel af den anbefalede mængde. Hjerteforeningen er via Fuldkornspartnerskabet med til at sætte fokus på at skal få unge til at spise mere fuldkorn.

 

– Det smager godt og så er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdom, siger Simon Rask og peger på Hjerteforeningens fuldkornsopskrifter, du kan læse om herunder på siden, og måske endda friste dine børn med.

 

En opgave at løfte de unges fuldkornsvaner

Blandt de 25 % af befolkningen, som spiser allermindst fuldkorn, spiser unge 19-24 årige kun 23 g fuldkorn eller mindre om dagen – så det er en opgave at løfte netop disse unges indtag af fuldkorn.

I Fuldkornspartnerskabet arbejder myndigheder, virksomheder og sundhedsorganisationer, som bl.a. Hjerteforeningen, for at danskerne spiser mere fuldkorn.

– Det spændende ved Fuldkornspartnerskabet er, at der ikke kun er fokus på kommunikation, men at industrien også udvikler nye produkter mere fuldkorn. Når brødproducenterne laver nye produkter og kommer Fuldkornslogoet på produkterne, ved vi som forbrugere at det også lever op til kvalitetskrav ift. salt, sukker og fedt. Siger Simon Rask

Husk at spise fuldkorn – også i februar!

 

FIND OPSKRIFTER: Læs Hjerteforeningens lækre opskrifter med fuldkorn her 

 

FORSLAG: 3 lækre fuldkornsopskrifter til unge

Fuldkornspizza med kartofler og rosmarin

Fuldkornspasta med bagte rodfrugtcreme og gremolata

Fuldkornsstykker med havredrys