Hjerteforeningens psykolog, Anne Hvarregaard Mose, taler som rådgiver på Hjertelinjen ofte med hjerte-kar-patienter og pårørende om livet og døden. Det store spørgsmål om meningen med tilværelsen fylder også hos mange, og hun deler her sine tanker om hvorfor og hvordan.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Anne Hvarregaard Mose, psykolog

Jeg tror, der er flere ting, der er i spil. Både nogle meget basale overlevelsesmekanismer og nogle meget avancerede menneskelige egenskaber – og måske hænger de i virkeligheden sammen.

Når vore helbred og måske liv har været truet, træder der for det første nogle meget grundlæggende kræfter i spil. Vi er som andre arter udstyret sådan fra naturens hånd, at vi skal lære af vores fejl – det bedrer nemlig vores chance for at overleve. Er man én gang blevet syg af at spise en bestemt plante, er det jo mest sikkert at holde sig langt væk fra den fremover. Færdes der farlige dyr i et bestemt område, er det smartest at undgå det sted.

 

RING: Hjertelinjens rådgivere sidder klar til at tale med dig kl. 9 til 16 på hverdage. Træf dem på 70 25 00 00

 

Tankerne kredser: Det må ikke ske igen

Tilsvarende vil vi, når vi bliver ramt af sygdom, dels forsøge at finde årsagen, så vi fremover kan undgå at stå i samme farlige situation, dels være meget opmærksomme på tegn, der kan tyde på, at vi igen nærmer os en trussel.

Det indebærer bl.a., som mange af dem, jeg taler med, også beskriver, at man i tiden efter at sygdommen har ramt, er meget opmærksom på signaler fra kroppen. Derudover vil tankerne kredse om, hvordan man bedst kan undgå, at det sker igen. Bekymringer og angst er jo meget ubehageligt, men kan også være med til at sikre, at vi er helt oppe på mærkerne for at undgå ting, der er farlige for os.

Men problemet er, at det sjældent er muligt at finde en helt sikker årsag til, at man er blevet ramt af hjerte-kar-sygdom. Det er jo ofte en kombination af en række faktorer. Derudover er der jo heller ingen ”nemme” løsninger – f.eks. at holde sig væk fra bestemte planter eller områder med farlige dyr – i forhold til at undgå, at sygdommen rammer igen.

 

Basalt behov for at finde meningen med tingene

Her træder så den anden mekanisme i kraft: Det helt særligt menneskelige behov for at finde en forklaring og mening med tingene, hvor der måske ikke findes en objektiv – naturvidenskabelig – forklaring. Vi har dels brug for at finde en mening med de svære ting, der sker for os i tilværelsen – hvorfor har det her ramt mig?

Vi vil også gerne have en forklaring eller mening med, at vi overhovedet eksisterer – og det behov bliver særlig aktuelt og nærværende i krisesituationer, især hvis vi har været truet på vores liv. Konfronteret med døden, vil der ofte komme tanker som: Hvem er jeg? Hvordan har jeg levet mit liv og hvordan vil jeg gerne leve mit liv nu? Hvad er meningen med mit liv? Og hvad er formålet med tilværelsen i det hele taget?

Sådanne eksistentielle tanker har vi alle sammen på vores vej gennem livet, og de vil typisk fylde mere, når vi er syge eller på anden måde alvorligt pressede. Vi har brug for mening, håb og trøst – og ikke mindst et rum til at tale om de store ting i tilværelsen.

Man siger, at vi fødes og dør alene – det er et grundvilkår. Men jeg tror, vi kan hjælpe hinanden til at finde håb og mening i tilværelsens kriser, hvis vi bliver bedre til at turde tale med hinanden om de store spørgsmål, uanset hvad vi hver især måtte have af tro, håb og fortrøstning i forhold til livet og døden.​