I kronik skriver bl.a. Hjerteforeningens forebyggelseschef, at vi i Danmark overser de psykiske dimensioner i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. På Facebook har kronikken fået overvældende opmærksomhed. Generelt er det et stort problem med psykiske følgevirkninger efter alvorlige hospitalsindlæggelser, siger en bruger

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

”Vi overser hjertepatienter med ondt i livet”

Sådan lyder overskriften i kronik i Kristeligt Dagblad, som er forfattet af bl.a. Hjerteforeningens forebyggelseschef, Morten Ørsted-Rasmussen.

”Sundhedsvæsenet har ved en målrettet indsats sikret markant øget overlevelse efter blodprop i hjertet. Men vi risikerer at skylle det hele ud med badevandet, hvis der ikke bliver taget hånd om de psykiske følger i den kroniske fase af sygdommen”, fremgår det af Kristeligt Dagblads kronik.

På Facebook kvitterer over 500 brugere med et ’like’, mens over 190 har delt kronikken med vennerne.

– Så fantastisk der kommer fokus på dette emne, kommenterer en bruger på historien på Hjerteforeningens Facebook-side og fortsætter:

– Jeg sidder selv (pt indlagt) med en hjertesygdom, som de ikke rigtig kan sætte diagnose på, og det meste foregår via udelukkelses metoden og forskellige tests… Det er virkelig hårdt for psyken, heldigvis er jeg stærk (endnu) men hvem ved hvor længe det holder.

 

– Genoptræningen var slet ikke min målgruppe

I alt lever næsten 470.000 danskere med hjerte-kar-sygdom, og antallet er stigende, viser nye tal. Over 159.000 personer har iskæmisk hjertesygdom, som er den sygdom, flest danskere dør af.

Der er en høj kvalitet i behandlingsforløbene, og mange bliver reddet.

”Men mange af dem får ondt i psyken. Både mens de er indlagt og i genoptræning, men også længe efter, at behandlingen er overstået”, skriver bl.a. Morten Ørsted-Rasmussen.

Forfatterne peger på, at en undersøgelse fra 2013 på landets sygehuse viser, at undervisningen i de psykiske reaktioner på sygdommen er mangelfuld, og de pædagogiske strategier til at hjælpe patienterne med at få en sund livsstil er uklare.

”Disse forhold er en alvorlig akilleshæl i behandlingen af iskæmisk hjertesygdom, og det truer patienternes sundhed”.

– Jep, fik en blodprop som 37 årig. Ingen akuthjælp at hente på sygehuset, fik tilbudt en præst, skriver en anden bruger.

– Genoptræningen var slet ikke min målgruppe og takken for at jeg er kommet igennem dette, er helt sikkert min egen indsats med at finde og betale for en psykolog, som jeg har brugt lige siden. Generelt er det et stort problem med psykiske følgevirkninger efter alvorlige hospitals indlæggelser.

 

Kronikken har følgende afsendere:
Morten Ørsted-Rasmussen er forebyggelseschef i Hjerteforeningen, Susanne S. Pedersen er professor på Institut for Psykologi, Syddansk Universitet & Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital og Ann-Dorthe Zwisler er professor og overlæge på videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) Odense Universitets­hospital og Syddansk Universitet

 

LÆS: Kronik i Kristeligt Dagblad