Hjerteforeningen har netop lanceret et nyt webunivers for søskende til børn med medfødte eller tidligt erhvervede hjertesygdomme

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Undersøgelser viser, at børn der vokser op i familier med sygdom, er sårbare og risikerer mistrivsel – og vi ved, at de har brug for støtte for at undgå, at situationen får konsekvenser for deres fremtid. Fx viser Egmont Fonden og Mandag Morgens Omsorgsmåling fra 2014, at mere end to ud af tre sjældent eller aldrig taler med nogen om, hvordan de har det.

Derfor har Hjerteforeningen netop lanceret en ny hjemmeside målrettet specifikt søskende til hjertebørn.

“Jeg taler ikke om det i skolen, for så er der ingen, der blander sig i det”.
Sådan lyder det fra Linus på 13 år, der er en ud af mange søskende til hjertebørn i Danmark. Og helt let er det ikke alene som hjertesøskende.

LÆS OM Linus på 13 år, der har en lillesøster med en medfødt hjertefejl

 

Ofte er det de samme tanker og følelser, de går med

Formålet med hjemmesiden er, at børn og unge i alderen ca. 9-16 år kan læse om andre, der lige som dem selv har en søster eller bror med en hjertefejl. Bl.a. give børnene og de unge selv gode råd til andre børn og unge i samme situation.

– At have en hjertesyg søster eller bror kan være en udfordring, som raske søskende nogen gange må slås med på egen hånd. Derfor kan det være en stor hjælp at møde, høre og læse om andre børn og unge i samme situation. Ofte er det de samme tanker og følelser, de går med. Hos hinanden kan de opleve en anden forståelse, end den de får fra venner og familie, siger projektleder Mettine Due og fortsætter:

– Søskende, der er pårørende til børn med andre kroniske og/eller alvorlige sygdomme, vil også kunne bruge siden til at søge gode råd og læse om, hvordan andre børn takler det at vokse op med sygdom i familien.

SE HJEMMESIDEN målrettet søskende til hjertebørn her

 

 


Web-universet er en del af en række aktiviteter, som Hjerteforeningen står bag, for at støtte børn og unge, der vokser op med en søster eller bror med en hjertesygdom. Hjemmesiden er etableret med økonomisk støtte fra Egmont Fonden. Egmont Fonden støtter gennem sin almennyttige indsats et godt liv for udsatte børn og unge.