Hvis GIV LIV reklamespottet med Smadremanden vinder, vil det blive vist på tværs af TV 2’s kanaler, hvilket vil betyde, at endnu flere vil blive opmærksomme på førstehjælp, og vi kan redde endnu flere liv med 30 tryk og 2 pust

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Ud af i alt 109 reklamefilm er Smadremand-spottet blandt de fem, som den danske befolkning har stemt ind som finalister.

Smadremanden medvirkede i november og begyndelsen af december i tv-reklamer og på de sociale medier – og gennemslagskraften var overvældende. På Facebook er reklamespottet set af mere end. 1,3 mio. mennesker, som dermed har fået budskabet om 30 tryk og 2 pust smadret ind i bevidstheden. Reklamespottet er dermed ét af de facebook-posts fra Hjerteforeningen, der har fået flest delinger og likes.

Usædvanligt mange mennesker har reageret på kampagnefilmen med Smadremanden. Langt de fleste reaktioner har været meget rosende, men der har også været kritiske kommentarer.

– Vi er meget taknemmelige for, at mennesker tager sig tid til at give respons. Vi lytter og justerer. For eksempel skal vi naturligvis i fremtiden sige ”ring et, et, to”. Nogle finder ikke, at Smadremanden er sjov. De synes han er er for klam og ulækker. Den kritik var vi forberedt på, for han er klam – men vi valgte at gå helt ud til kanten for at skabe mest mulig opmærksomhed om kampagnen ”Giv Liv” og en dagsorden om uddannelse af hjertereddere i Danmark, siger Kim Høgh.

 

Stem på GIV LIV reklamespottet med Smadremanden

Afstemningen sluttede fredag den 27. januar

 

 

Hjerteforeningen takker for hver en stemme.