13. januar fylder Ann Marie Eggert Panduro fra Hjerteforeningen 50 år. Chefjuristen er foreningens fagperson på arveområdet og arbejdet aktivt med danskernes stigende grad af testamentering til velgørenhedsformål

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Arv fra cirka 75 danskere årligt er den primære årsag til, at Hjerteforeningen ligger i Top 10 over private bidragsydere til forskning. Vel at mærke vigtig forskning, der redder menneskeliv med nyudviklede behandlingsmetoder og avancerede operationsindgreb. En vigtig rolle i arveprocessen indtager chefjurist Ann Marie Panduro, og dagligt taler hun med danskere, som ønsker at testamentere til hjertesagen.

Arveområdet er således Ann Marie Eggert Panduro juridiske speciale hos Hjerteforeningen. Oprindeligt er hun uddannet cand. Jur. fra Københavns Universitet og har en Master i Business Administration (MBA) fra Corvinus University of Budapest.

 

LÆS: Sådan testamenterer du til hjertesagen

 

Arv handler om stærk menneskelige følelser

På vegne af Hjerteforeningen har Ann Marie Eggert Panduro på kort tid etableret et arvesamarbejde sammen med Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og 17 andre organisationer. Målet er at flere danskere – end de eksisterende 3% – testamenterer til velgørende formål. Sammen med advokatsammenslutningerne Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater skal Ann Marie Eggert Panduro som formand for en styregruppe bl.a. udvikle en digital testamenteløsning, som gør det lettere at oprette testamente.

– Der er ikke to arvesager, der er ens. Hver sag enkelt sag er unik. Den udgør rammen om en persons liv og livshistorie. Det betyder også, at arvesagerne ikke altid kun handler om jura, men også om de stærke menneskelige følelser, der kan komme til udtryk i en arvesag. Derfor er det vigtigt for mig, at vi ikke kun agerer juridisk korrekt, men også får taget hensyn til de menneskelige aspekter i sagerne, så eventuelle pårørende og medarvinger oplever, at de får en god behandling og ikke mindst, at de samtidigt også kan se, at vi gør alt, hvad vi kan for at efterleve afdødes ønsker, siger Ann Marie Panduro.

Privat bor Ann Marie Eggert Panduro på Frederiksberg sammen med sin mand Peter, hvem hun har sine 2 børn, Alexander på 20 år og Emilie på 15 år, med.

Ann Marie Eggert Panduro har været ansat i Hjerteforeningen siden 2003.

 

Hjerteforeningen i Top 10 over private bidragsydere til forskning