Hjerteforeningens psykolog giver gode anbefalinger til hjertepatienter med atrieflimren, da der er flere psykologiske aspekter, der er værd at være opmærksomme på ved denne diagnose

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

”Det er efterhånden velkendt, at det kan udgøre en trussel mod livskvaliteten og øge risikoen for angst og depression at skulle leve med en af de store kroniske sygdomme som diabe­tes og iskæmisk hjertesygdom,” skrive Hjerteforeningens rådgiver og psykolog Anne Hvarregaard Mose i tidssskriftet BestPractice.

 

Pointen er, at atrieflimren påvirker livskvaliteten og øger risikoen for angst og depression, og at personer med atrieflimren føler sig dårligt informeret om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen.
Anne Hvarregaard Mose skriver:

 

”Gentagne undersøgelser har blandt andet vist, at begge grupper har mar­kant øget risiko for udvikling af depression sammenlignet med den raske befolkning, og at de­pression er forbundet med forringet egenomsorg og adhærens (en patients efterlevelse af anbefalinger, red.), flere komplikationer og øget dødelighed. Derfor er identificering og behandling af psykiske lidelser hos personer med kronisk sygdom en vigtig prioritet. Opsporing af angst og depression indgår som et indsats­område i de nationale retningslinjer for hjerterehabilitering af personer med iskæmisk hjer­tesygdom, hjertesvigt og efter en hjerteklapoperation.”

 

Læs anbefalinger fra Hjerteforeningens rådgiver og psykolog Anne Hvarregaard Mose i artiklen ‘Psykologiske aspekter ved atrieflimren’, som er bragt i tidsskriftet BestPractice på side 18 af i nr. 9 fra november 2016