Screeningsundersøgelse for hjerte-kar-sygdom viste, at næsten hver ottende ældre mand havde en udposning på kranspulsåren, og næsten fire ud af 10 havde svær kranspulsåreforkalkning. Det skriver Dagens Medicin på baggrund af pilotstudie fra en forebyggende screeningsundersøgelse, som er støttet af Hjerteforeningen.

God læselyst!

Vi er glade for, at du læser denne artikel. Den er over 2 år gammel, hvilket kan betyde, at der er enkelte faktuelle detaljer, som kan være ændret, siden artiklen blev skrevet. Du er altid velkommen til at skrive til madslo@hjerteforeningen.dk, hvis du har kommentarer. På forhånd tak.

Har de forebyggende screeningsundersøgelser en effekt? Kan det betale sig at screene? Kan man undgå dødsfald ved de store screeningsundersøgelser og rent faktisk finde dem, der har en reel risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom?

Hjerteforeningen uddelte i 2015 og 2016 1,35 mio. kroner i forskningsmidler til et landsdækkende forskningsprojekt DANCAVAS, der for første gang undersøger virkningen af at tilbyde screening med avancerede hjerte-kar-undersøgelser i den brede befolkning.

Screening finder risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom
De allerførste pilotresultater af screeningsundersøgelsen blev i 2016 præsenteret på en stor medicinsk kongres i Rom og omtalt i Dagens Medicin. Lægestuderende Thomas Kvist fra Odense Universitetshospital præsenterede pilotprojektet på kongressen i Rom, og sagde i Dagens Medicin om de første resultater fra undersøgelsen:

–    Ca. totredjedele af de godt 2.000 65-74 årige mænd og kvinder, vi har inviteret, sagde ja til at være med i pilotundersøgelsen. Vi fandt, at næsten hver ottende mand havde en aneurisme (udposning på kranspulsåren) et sted i kroppen – blandt kvinder var det kun én procent – og knap 38 procent af mændene have en svær grad af kranspulsåreforkalkning (høj CAC score).

Formålet med DANCAVAS – der er en screenings- og interventionsundersøgelse- er at undersøge, om screening for hjerte-kar-sygdom kan øge overlevelsen og samtidig er omkostningseffektiv. Undersøgelsen forventes at være afsluttet i 2017.

Hjerteklapsygdom aortastenose blev opdaget
Læge og ph.d.-studerende Lida Khurrami undersøgte ifølge Dagens Medicin en anden subgruppe af patienter fra DANCAVAS.

Godt 1.300 patienter, hvor der ved CT-skanningen (detaljeret røntgenundersøgelse) var fundet forkalkninger på hjerteklapperne, blev inviteret til en supplerende ultralydsskanning af hjertet for at undersøge, om der var en sammenhæng mellem deres forkalkede hjerteklapper og hjerteklapsygdommen aortastenose. Det viste sig, at 2,9 procent af mændene og 1,3 procent af kvinderne havde en egentlig aortastenose. Ingen af disse havde behov for umiddelbar operation, men går til hyppige kontroller. ”Desværre opdages aortastenose ofte på et tidspunkt, hvor det er for sent og hjertet har taget skade”, sagde Lida Khurrami i Dagens Medicin.

Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason kalder forskernes første pilotresultater fra DANCAVAS undersøgelsen både interessante og positive:

–    Både aneurismer i kroppen og forstadier til åreforkalkning er væsentlige risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom. For den enkelte kan det have store konsekvenser, hvis man har en uopdaget hjerte-kar-sygdom. Ved hjerteklapsygdommen aortastenose kan hjertet tage skade, hvis den opdages for sent. Man må sige, at de interessante fund fra pilotstudierne i høj grad understreger behovet for mere viden og dokumentation for, om screening for hjerte-kar-sygdomme øger overlevelsen, og om der er sunds- og samfundsmæssig fordele ved det, siger Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason.

45.000 indkaldes til screening i DANCAVAS
I den store screeningsundersøgelse DANCAVAS, som er støttet af Hjerteforeningen, bliver 45.000 mænd mellem 65 og 74 år indkaldt til en avanceret kredsløbsundersøgelse eller en kontrolgruppe. Undersøgelsen gennemføres på hospitaler i Odense, Svendborg, Vejle og Silkeborg.

I løbet af screeningen, som varer 40 minutter, får samtlige deltager en CT-skanning uden kontraststof for at finde forkalkninger i hjertets kranspulsårer og aortaaneurismer, blodtryksmålinger på arme og ben for at finde åreforkalkning i benene og muligt ikke-opdaget forhøjet blodtryk, vurdering af hjerterytmen for at finde eventuel atrieflimren samt blodprøveanalyser for at screene for diabetes og forhøjet kolesterol. Egen læge kan ikke henvise til undersøgelsen.