Når de svageste hjertepatienter skal have hjælp til at leve med deres sygdom, kræver det ekstra opmærksomhed og en vedvarende indsats fra sundhedsvæsenet. På baggrund af ny rapport vurderer Hjerteforeningen, at regionerne bør udvikle nye metoder og veldokumenterede indsatser på området.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

En multisyg hjertepatient med minimalt socialt netværk tilhører gruppen af særligt sårbare patienter. Det er personale på sygehuse og i kommuner enige om.

Denne gruppe af patienter kræver et helt særligt fokus, da de alt for sjældent møder op eller fuldfører et rehabiliteringsforløb efter deres operation eller behandling. Dermed er der større risiko for, at deres sygdom forværres.

LÆS OGSÅ: Ugens Tal

Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, bestilt af Hjerteforeningen, peger på, at mange sygehuse og kommuner i dag gør en stor indsats for at iværksætte individuelle forløb. Men der er store forskelle på den konkrete organisering og tilrettelæggelse af rehabiliteringsindsatsen hos kommuner og sygehuse.

– Selv om vi ser stor entusiasme og engagement blandt frontpersonalet for at hjælpe denne svage patientgruppe, er der behov for en langt mere systematisk tilgang til differentiering af indsatser. I alt for mange tilfælde vurderes patientens behov på baggrund af personalets praksiserfaring – og ser vi på fakta må vi bare konstatere, at det desværre ikke er tilstrækkeligt til at ”fange” de patienter, der reelt har brug for ekstra støtte, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.

Han efterlyser derfor nye metoder fra landets regioner – metoder som skal baseres på veldokumenterede indsatser.

– I dag modtager en sårbar patient i fx Esbjerg Kommune en langt mere målrettet indsats i forhold til en sårbar patient i mange andre kommuner. Men denne forskel i kvalitet ville slet ikke være til stede, hvis regionerne sikrede enkle og lokalt tilpassede procedurer for, hvordan en patient henvises fra sygehus til kommunal rehabilitering. I mange tilfælde vil det være en fordel for de mest sårbare patienter, at det samlede rehabiliteringsforløb foregik i kommunerne, så de slap for den lange transporttid, påpeger Morten Ørsted-Rasmussen.

Han mener, at rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed er et godt skridt i den rigtige retning med læringspunkter og konkret inspiration til, hvordan kommuner og sygehuse fremover kan blive bedre til at rekruttere, kommunikere og tilrettelægge deres indsatser, så de svageste hjertepatienter inkluderes.

Hele rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed og inspiration til hvordan kommuner og sygehuse kommer godt i gang med socialdifferentieret hjerterehabilitering, kan ses på dette link.