Et studie, der i går er fremlagt på ”American Heart Association Scientific Sessions 2016” i New Orleans, bliver omtalt i store internationale medier såsom CNN. Desuden har Hjerteforeningens forskningsafdeling netop publiceret sin første videnskabelige artikel.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Mavesårsmedicin kan være forbundet med øget risiko for blodprop i hjernen

Læge, ph.d.-studerende Thomas S. G. Sehested har undersøgt sammenhængen mellem forbrug af mavesyremedicin og blodprop i hjernen.

Han har netop fremlagt de foreløbige resultater af studiet på ”American Heart Association Scientific Sessions 2016” i New Orleans og har fået store interesse i flere internationale medier som CNN og The Sun.

Mere end 7% af alle vokse danskere bruger mavesyremedicin (proton pumpe-hæmmere). Forbruget har været stigende de seneste 10 år. Stigningen er blandt andet et udtryk for overforbrug. Specielt ældre mennesker har et langtidsbrug, der ikke altid er lægefagligt begrundet.

Laboratorie-studier har tydet på, at denne mavesyremedicin potentielt er skadelig for menneskets blodkar, og dermed opstod hypotesen om, at mavesyremedicinen kunne føre til blodprop i hjernen.

– I det aktuelle studie følger vi godt 240.000 personer, der har gennemgået en undersøgelse af mavesækken, en såkaldt gastroskopi. Vi ser på deres forbrug af mavesyremedicin og risikoen for blodprop i hjernen. Ydermere undersøger vi, om der er en dosis-responseffekt – det vil sige, om der er størst risiko ved de højeste doser af mavesyremedicinen, forklarer Thomas S. G. Sehested.

Resultaterne har vakt opsigt. Overordnet er der en øget risiko for patienterne på 19 %. Ved de laveste doser af mavesyremedicinen er der ikke fundet nogen forøget risiko. Men ved de højeste doser er risikoen betydeligt forøget.

– Givet det store antal personer, der til dagligt bruger denne medicin, er disse resultater overordnet bekymrende. Derfor er det bestemt et område, der kræver mere forskning, så vi får mere viden om de eventuelle hjerte-kar-mæssige konsekvenser af denne medicin, siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason

Studiet er af den type, hvor man ikke kan drage endelige konklusioner om årsag og virkning.

– Men på dette tidspunkt må budskabet lyde, at de mennesker, der tager denne medicin uden en klar grund, bør tale med deres læge om at stoppe med medicinen, siger Thomas S. G. Sehested.
Thomas S. G. Sehesteds fremlæggelse er omtalt i store internationale medier – eksempelvis CNN.

Ny metode til at opdage alvorlige ”interaktioner”
Læge Peter Wæde Hansens studie om ”data mining” er netop er udgivet i ”Big Data” – en specialudgave af det amerikanske lægevidenskabelige tidsskrift Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes. Studiet omhandler udviklingen af en metode til at opdage alvorlige påvirkninger mellem forskellige lægemidler.

peter

Læge Peter Wæde Hansen. Foto: Hjerteforeningen.

 

Et af målene for Hjerteforeningens forskningsafdeling er at udvikle en metode, der kan opdage såkaldte ”interaktioner”. En interaktion opstår, hvis to lægemidler påvirker hinanden, således at deres effekt forstærkes eller mindskes, hvilket potentielt kan være livstruende.

Mange interaktioner opdages på baggrund af indberetninger om bivirkninger. Men ikke alle interaktioner bliver nødvendigvis fundet – og hvis det sker, kan det tage lang tid.

– Problemet er, at kun relativt få bivirkninger bliver indberettet. Derfor ønsker vi at udvikle en metode, der kan finde mønstre i anonymiseret sundhedsdata. Hvis vi på den måde kan identificere interaktioner, vil man være mindre afhængig af indberetninger om bivirkninger, siger læge Peter Wæde Hansen fra Hjerteforeningen.

Det første projekt har til formål at undersøge, om det overhovedet er muligt at finde mønstre i de store mængder af sundhedsdata, der findes i de danske og internationale registre. Derfor har man undersøgt et lægemiddel, der har mange kendte interaktioner – altså hvor der forefindes en slags ”facitliste”.

Flere end 100.000 danskere lider af forkammerflimmer. Denne hjerterytmeforstyrrelse bør behandles med blodfortyndende medicin, og de fleste patienter er i behandling med lægemidlet warfarin.

– Målet er at se, om vi kan komme frem til de samme interaktioner ved hjælp af metoder kendt fra Big Data. Ved at sammenholde ændringer i den blodfortyndende effekt af warfarin med udskrivelsen af nye recepter kunne vi lokalisere flere kendte interaktioner samt muligvis en ny. Det er meget tilfredsstillende, for det beviser metodens anvendelighed, forklarer Peter Wæde Hansen.

Han understreger, at metoden er tænkt som et supplement til de nuværende systemer, og at metoden sandsynligvis kan optimeres yderligere. Det kortsigtede mål er nu at tilpasse og bruge princippet på mindre kendte blodfortyndende lægemidler, hvor mulige interaktioner også kan forårsage livsfarlige blødninger (for eksempel blødninger i hjernen).

– Vi er meget stolte af, at vores forskning allerede nu har givet et så markant resultat, og at et så stort internationalt tidsskrift ønsker at omtale metoden. For denne forskning har store perspektiver. Det langsigtede mål er at bruge ”Big Data” på andre lægemidler, hvor interaktionerne kan være livsfarlige eller invaliderende, siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.