Hjerteforeningens store, nye prestigeprojekt ”GIV LIV” er sat i gang. Projektet, der er støttet af Østifterne, har til mål at få skabt en ny bevægelse af hjertereddere.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Vi er begyndt med en reklamekampagne anført af selveste Smadremanden fra Otterup. Smadremandens opgave er at overbevise danskerne om, at vi alle kan redde et andet menneskes liv, når uheldet er ude.

I reklamekampagnen på TV og Facebook fokuseres på det centrale ved livgivende førstehjælp – ”30 Tryk : 2 Pust”. I reklamekampagnen henviser vi desuden til hjerteforeningen.dk, hvor vi i forlægelse heraf har fået udviklet et GIV LIV-område, hvor man mere indgående kan se, hvordan man yder livgivende førstehjælp.

– Vi har valgt at samarbejde med Smadremanden, fordi han skaber en absurd historie rundt om det at give førstehjælp, som forhåbentligt gør det interessant, sjovt og vedkommende og får folk til at stoppe op i al reklamestøjen. Smadremanden appellerer både til unge og gamle, og hvis Smadremanden kan redde et liv, så kan du og alle andre danskere det også, siger Søren Hafsjold Mohr, der er fundraisingchef i Hjerteforeningen.

I forlængelse af reklamekampagnen vil der også blive reklameret for Årets hjerteredder, som kåres til marts 2017.
Reklamekampagnen for GIV LIV er udviklet i samarbejde med Sunrise Reklamebureau.

LÆS MERE: Se reklamefilmen med Smadremanden fra Otterup og læs mere om kampagnen her