Mens britiske forskere i september kunne præsentere en gen-baseret metode til at forudse, om du er arveligt disponeret og udvikler hjerte-kar-sygdomme, er også Hjerteforeningen i gang med stort forskningsstudie i samme boldgade. Vi undersøger data om hele den danske befolkning, siger Hjerteforeningens forskningsleder

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Den 21. september skrev British Heart Foundation følgende på sin hjemmeside: ”Nye genetisk risikoberegnere kan muligvis bane vejen for tidlig intervention og livsstilsændringer, der kan forældre hjerteanfald”. Og dét takket være forskningsstøtte fra British Heart Foundation.

Den nye metode har til formål tidligt at spore iskæmisk hjertesygdom (reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer). Sygdommen berører 2,3 millioner mennesker i Storbritannien og er årsag til næsten 70.000 årlige dødsfald i Storbritannien, hvoraf de fleste kommer fra hjerteanfald

Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom I Danmark. I skæmisk hjertesygdom er den enkeltstående sygdom, der forårsager flest dødsfald i Danmark.

Metoden benytter sig af de seneste års fremskridt inden for genforskning og fokuserer på de meget små forskelle fra person til person i vores genetik. Såkaldte SNP’er. De britiske forskere kiggede på 49.000 SNP’ere og fandt ud af, at jo højere tal i forskernes nye scoringssystem (GRS), jo højere var den fremtidige risiko for iskæmisk hjertesygdom.

Personer, der fik en score blandt de højeste 20 procent, havde en fem gange så stor risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom end de personer, der ligger blandt de laveste 20 procent.

Tidlig identifikation af mennesker, som vil have speciel gavn af livsstilsændringer og medicinering for at reducere risikoen for hjerteanfald, kan redde utallige liv, siger professor Sir Nilesh Samani fra British Heart Foundation.

Han er forfatter til rapporten, der blev udgivet i det velansete forskningstidsskrift ”European Heart Journal”. Undersøgelsen er et godt afsæt til videre forskning inden for området.

Hjerteforeningens arbejder også på at udvikle en risikoberegner om arvelighed hos danskerne
– Det er et interessant og relevant emne, som bør undersøges yderligere, så vi kan blive klogere på, hvor stor klinisk og forebyggende betydning genetisk risikoprædiktion kan bidrage med i forhold til det, vi allerede ved om risikofaktorer og risikoprædiktion. Hos Hjerteforeningen er vi på samme måde meget interesserede i at udvikle en risikoberegner, der kan hjælpe med tidlig sporing af hjerte-kar-sygdomme.

Ph.d.-studerende Jette Heberg hos Hjerteforeningen arbejder lige nu på forskningsstudiet kaldet ”The Danish Heart Score Study”, der baserer sig på registerdata fra hele den danske befolkning.

Studiet har bl.a. til formål at udvikle et score-redskab, som kan anvendes til at beregne danske borgeres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og dermed til at identificere borgere i høj risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Jette Heberg forklarer om overlappet mellem den britiske forskning og hendes egen registerforskning:
– Hjerteforeningen herhjemme er selv i gang med et studie, hvor vi laver forudsigelsesmodeller for hjerte-kar-sygdom. ”Familiær disposition” indgår også i vores studie, men vi får informationen via de danske registre i stedet for via gentestning. Ved at bruge registrene til at få viden om arvelighed, adskiller vores studie sig også fra tidligere risikoredskaber. I mange tidligere studier har familiær disposition været angivet ved selv-rapport, hvilket betyder, at folk selv skal huske eller vide, om deres mor, far eller søskende har eller har haft hjerte-kar-sygdom. Vi får vores information om familiær disposition fra familieregistre og indlæggelsesregistre, hvilket højest sandsynligt kan give en mere præcis viden end selv-rapport. Ved at bruge registrene, undgår vi også at skulle genteste en stor del af befolkningen, og vi kan stadig bruge viden om arvelighed til at forudsige hjerte-kar-sygdom.

Hvad kan borgerne bruge forskningsstudierne til?
– Borgerne er selvfølgelig dem, som skal drage størst gavn af denne type studier. Studierne bidrager til, at vi som sundhedspersonale og borgerne selv kan blive klogere på, hvem der er i særlig risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hvis borgere på et tidligere tidspunkt kan blive gjort opmærksomme på, hvis de er i øget risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, så kan borgeren og sundhedspersonalet gribe ind med forebyggende indsatser på et tidligere tidspunkt, hvilket selvfølgelig skal bevirke, at borgerne lever længere med højere livskvalitet uden hjerte-kar-sygdom, forklarer Jette Heberg.

LÆS MERE om Jette Hebergs forskning her.