Hjerteforeningens bestyrelse har netop besluttet at øge bevillingerne til forskning. Nyt fokus på tematiseret forskning og forskningstalenter.

God læselyst!

Vi er glade for, at du læser denne artikel. Den er over 2 år gammel, hvilket kan betyde, at der er enkelte faktuelle detaljer, som kan være ændret, siden artiklen blev skrevet. Du er altid velkommen til at skrive til madslo@hjerteforeningen.dk, hvis du har kommentarer. På forhånd tak.

Hjerteforeningen har gennem årene støttet forskning i hjerte-kar-sygdomme med i alt ca. 500 mio. kr. I de kommende år vil støtten vokse betydeligt. Hjerteforeningens bestyrelse har besluttet at øge budgettet til forskning i 2017 fra ca. 25. mio. kr. til ca. 37 mio. kr. – en forøgelse på omkring 50 procent.

– Vi er meget ambitiøse. Vi sætter hele tiden højere standarder for Hjerteforeningens egen forskning. Med de nye principper for vores støtte til eksterne forskere vil vi fokusere forskningen, så vores medlemmer og alle danskere får mest værdi for pengene, siger Hjerteforeningens administrerende direktør Kim Høgh.

Hjerteforeningens bestyrelse har således defineret tre mål for forskningsstøtten:

  •  At støtte forskning med fokus på det patientnære i forebyggelse, forståelse, diagnose og behandling af hjerte-kar-sygdomme. 
  •  At støtte forskning af den højeste kvalitet.
  • At opdyrke fremtidens forskningstalenter.

Det betyder, at Hjerteforeningen frem over vil satse på mere tematiseret forskning og på støtte til forskningstalenter.

Ud over forskning i kvinders hjerter som led i Elsk hjertet-kampagnen, er de strategiske temaer for 2017 hjerte-kar-rehabiliteringen og forskning inden for præhospitalområdet og i hjertestop. 

– Hjerte-kar-rehabiliteringsområdet er præget af store videnshuller. Der er behov for bedre viden om, hvordan vi bedst tilrettelægger hjerterehabilitering, så indsatsen får en generel effekt på overlevelse og sygelighed, forklarer Kim Høgh.

– Der er også enighed om, at hvis man yderligere skal reducere dødeligheden for akut hjerte-kar-sygdom, så er forbedring af den præhospitale indsats et oplagt område at sætte ind, uddyber han.

Hjerteforeningen vil koncentrere sin støtte til tematiseret strategisk forskning om færre, men større projekter, der dermed kan få langt større støtte. Tilsvarende vil Hjerteforeningen støtte færre – men de bedste – forskningstalenter, der på den måde kan opnå mere i støtte end hidtil uddelt.

– Vi støtter ikke de talentfulde forskere for deres blå eller brune øjnes skyld. Det er helt afgørende for fremtidens forskning, at vi fremelsker de forskere, der kan give os afgørende viden om forebyggelse eller ny behandling, siger Kim Høgh.

Evaluering baggrund for omlægning
Det er blandt andet en evalueringsrapport fra DAMVAD Analytics, der ligger til grund for Hjerteforeningens omlægning af forskningsstøtten.

Hjerteforeningen havde bestilt analysen for at få en kvalificeret og selvkritisk kortlægning af den støtte, der er uddelt siden 2004 – og for at få inspiration til en eventuel ny måde at uddele midlerne på.

Analysens resultater peger på, at Hjerteforeningens støtte har haft stor og positiv betydning for forskningen, og at støtten gennem de seneste 10 år i høj grad har medvirket til at øge forskningsmængden og styrke forskningskvaliteten på hjerte-kar-området.

Men analysen påpeger også, at ”omverdenen” har ændret sig, så der er behov for at tænke nyt. 

”Da Hjerteforeningen startede med at støtte hjerte-kar-forskningen, var forskningsområdet svagt finansieret. Sådan er det ikke længere. Den relative samlede størrelse af Hjerteforeningens finansiering er dermed blevet betydelig mindre over tid”, står der i rapporten.

Endvidere står der:
”Vores holdning, efter at have sammenholdt evidens med perspektiver på området, er, at Hjerteforeningen kan få mere forskning, flere publicerede resultater, af en højere kvalitet, og til gavn for flere patienter hvis støttestrukturen tilpasses.

Vi foreslår derfor, at Hjerteforeningen tilpasser sin støttestruktur, så den i højere grad bliver tematisk og udfordringsdrevet, med mere fokus på lidt større bevillinger til områder, hvor der mangler viden.

Samtidig er det vigtigt, at der lægges op til, at den støtte, der gives, betinges af tværfaglighed og samarbejde, som er geografisk spredt ud til hele Danmark, så de gode elementer i den eksisterede støttestruktur ikke tabes med en ny struktur”.

– Som skrevet, så gjort. Vi er meget tilfredse med at konstatere, at vores støtte hidtil har været en succes. Og vi er mere tilfredse med, at vi følger med udviklingen og derfor også i fremtiden kan være toneangivende inden for dansk hjerte-kar-forskning, siger Kim Høgh.