Hjerteforeningen er havnet i fornemt selskab på listen over de 10 største, private bidragsydere til forskning i Danmark. Det kan lade sig gøre takket være bl.a. indsamlere, medlemmer og borgere, der lader deres arv gå til hjertesagen, kvitterer administrerende direktør.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

70 pct. af de penge, som går til forskning herhjemme, kommer ifølge Ugebrevet Mandag Morgen fra private kilder – heraf godt 3,7 mia. kr. om året fra private fonde. Fondsejede virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, A.P. Møller og Lundbeck har i årenes løb haft mærkbar betydning for, at Danmark i dag har forskningsmiljøer i verdensklasse, særligt inden for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Det fremgår af bogen ’Dansk Fondshistorie’, som netop er udkommet. 

På den fine liste rangerer Hjerteforeningen som nummer 9 blandt bidragsyderne og er den anden højest placerede sygdomsbekæmpende organisation næst efter Kræftens Bekæmpelse, der i alt er nummer 2.

– Vi er stolte og glade for at være blandt de førende private bidragsyder til forskning, siger Kim Høgh, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

– Dét kan kun lade sig gøre takket være dem, som støtter Hjerteforeningen – lige fra vores indsamlere og medlemmer til de, der lader deres arv gå til hjertesagen. Hjerteforeningen kæmper for et bedre og sundere liv for alle, og vi har store forhåbninger om, at de mange millioner, som vi og de andre bidragsydere giver til landets klogeste hoveder i støtte, kommer patienten til gavn først og fremmest. Dét er målet.

LÆS MERE: Forskning hos Hjerteforeningen og støttede forskningsprojekter

Sikrer langsigtet perspektiv
– Dansk forskning har helt klart vundet på, at fondene har bestyret og bevilget pengene, frem for at det var det offentlige, der alene stod for bevillingerne, siger professor Anker Brink Lund, der sammen med Christian Edelvold Berg står bag bogen, til Ugebrevet Mandag Morgen.

– Fondene kan sikre det langsigtede perspektiv. De bidrager til, at forskerne har flere steder at søge midler, og så har fondene typisk et patriotisk formål, så bevillingerne netop styrker dansk forskning.

Sundhedsvidenskab er en darling
Ifølge en ny kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er det især sundhedsvidenskabelig forskning, der nyder godt af fondenes bevillinger. 

I perioden fra 2012 til 2014 modtog det sundhedsvidenskabelige område 4,2 mia. kr. fra private fonde ud af de i alt 9 mia. kr., som fondene samlet set bidrog til forskningen med i perioden.

– Vi ved, at forskning redder liv, og at dette kræver støtte fra bidragsydere, siger Gunnar Gislason, forskningschef hos Hjerteforeningen.
– Derfor er vi med til at støtte det store arbejde blandt forskerne. Konkret er det vores mål selv at udvikle et forskningsmiljø hos Hjerteforeningen, der er på internationalt niveau. Og sideløbende støtter vi flere store forskningsprojekter, såsom DANHEART-forskningsprojektet som undersøger nye behandlingsmuligheder for hjertesvigt, og som vi har støttet med 20 millioner. Også DANNOAC-kvalitetssikringsprojektet, som skal sammenligne de nye blodfortyndende medicin, støtter vi. Derudover planlægger vi en større satsning inden for forskning i hjerterehabilitering og præhospital indsats.

Fra politisk hold kvitterer uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs med anerkendelse.
– De private fonde spiller en unik rolle for dansk forskning. De hjælper forskere med at afsøge nyt territorium og bidrager til at udvikle løsninger på morgendagens udfordringer. Fondene har vist, at de tænker langsigtet og er parate til at tage risici. Uden fondenes bidrag ville vi ikke have det samme høje forskningsniveau. Fondene støtter på tværs og supplerer de offentlige bevillinger, og kan på ingen måde undværes, siger Ulla Tørnæs til Mandag Morgen.

FAKTA: Top-10-donorer til forskning
Private fonde rangeret efter donationer til videnskabelige formål i perioden 1986-2015.

1.    Novo Nordisk Fonden
2.    Kræftens Bekæmpelse
3.    Lundbeckfonden
4.    VILLUM/VELUX FONDENE
5.    Carlsbergfondet
6.    A.P. Møller Fonden
7.    Aarhus Universitets Forskningsfond
8.    TrygFonden
9.    Hjerteforeningen
10.    Det Obelske Familiefond

Sidste år uddelte Novo Nordisk Fonden over 1 mia. kr. Uddelinger for perioden 1990-2004 er baseret på skøn. Der foreligger ikke ’autoriserede tal for donationer’ fra alle de nævnte fonde.

Kilde: ”Dansk Fondshistorie”, Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016 via Mandag Morgen.

FAKTA: Historisk set
Danske fonde har bidraget til forskning i verdensklasse
Sammen har de undersøgt fondenes indflydelse på dansk forskning i perioden fra 1901 til 2015, og det er især i begyndelsen af perioden, at fondenes bevillinger skabte et solidt fundament for forskningen herhjemme. Men også i perioden fra 1986 til 2015 har de danske fonde bidraget massivt til at løfte og bevare dansk forskning i verdensklasse. 

I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde investeringer fra private virksomheder og fonde mere end halvdelen af bevillingerne til forskning. Den tendens er blevet forstærket i de seneste 20 år, således at private midler i dag tegner sig for omkring 70 pct. af forskningsbevillingerne.

Kilde: ”Dansk Fondshistorie”, Anker Brink Lund & Christian Edelvold Berg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016 via Mandag Morgen.