Når de svageste hjertepatienter skal have hjælp til at leve med deres sygdom, kræver det ekstra opmærksomhed og en vedvarende indsats fra sundhedsvæsenet. På baggrund af ny rapport vurderer eksperter, at nye metoder og veldokumenterede indsatser er påkrævede.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

En multisyg hjertepatient med minimalt socialt netværk tilhører gruppen af særligt sårbare patienter. Det er personale på sygehuse og i kommuner enige om. 

Denne gruppe af patienter kræver et helt særligt fokus, da de alt for sjældent møder op eller fuldfører et rehabiliteringsforløb efter deres operation eller behandling. Dermed er der større risiko for, at deres sygdom forværres. 

Det viser en ny rapport, som Hjerteforeningen onsdag den 12. oktober præsenterer på Hjerteforeningens sundhedskonference i Odense. 

Statens Institut for Folkesundhed har på bestilling fra Hjerteforeningen udarbejdet rapporten. Den peger på, at mange sygehuse og kommuner i dag gør en stor indsats for at iværksætte individuelle forløb, men at der er store forskelle på den konkrete organisering og tilrettelæggelse af rehabiliteringsindsatsen hos kommuner og sygehuse. 

– Selv om vi ser stor entusiasme og engagement blandt frontpersonalet for at hjælpe denne svage patientgruppe, peger rapporten på et klart hul i hjerterehabiliteringen. Der mangler systematik i udvælgelsen af, hvem er sårbar og ikke sårbar, og hvordan man bedst håndterer dem i sundhedsvæsenet. Lige nu er det alt for tilfældigt, hvad der foregår. Og taberne bliver de svageste patienter, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.

Han mener, at rapporten kommer med klare læringspunkter og konkret inspiration til, hvordan kommuner og sygehuse fremover kan blive bedre til at rekruttere, kommunikere og tilrettelægge deres indsatser, så de svageste hjertepatienter inkluderes. 

Esbjerg har knækket koden
Esbjerg Kommune har sat en helt ny kurs for rehabilitering af hjertepatienter. Tidligere kørte det efter helt samme skabelon, når Esbjerg Sundhedscenter fik henvist borgere til rehabiliteringsforløb. Alle hjertepatienter – uanset ressourcer – fik samme tilbud. Det var til trods for, at det mest var de ressourcestærke patienter, der tog imod og gennemførte tilbuddene.

I dag får en hjertepatient som det første en samtale med en koordinator. Formålet er at få en god dialog om den enkelte patients livssituation – herunder helbredstilstand, krop, aktiviteter, muligheder for deltagelse, omgivende og personlige faktorer. 

– På denne måde møder vi borgeren på borgerens præmisser. Vi skal ikke snakke diagnose først. Det handler om at møde borgerne ligeværdigt, og at vi som fagpersoner er klædt på til at rumme dem. Uanset hvor sårbare de er, siger Susanne Terkelsen, leder af Esbjerg Sundhedscenter. 

Ekspert efterlyser mere viden
Overlæge Mogens Lytken Larsen, Aalborg Universitetshospital, ser Esbjerg som et godt eksempel på en kommune, der arbejder systematisk. Han er ekspert inden for socialdifferentieret hjerterehabilitering, og efterspørger generelt mere viden på området, så alle kommuner og sygehuse ved, hvordan de fremover bedst kan hjælpe de svageste hjertepatienter.

– Vi har brug for mere viden om, hvilke konsekvenser de manglende tilbud har for de svage patienter. Og for samfundsøkonomien. Så det er meget tilfredsstillende, at Hjerteforeningen vil sætte mere fokus på rehabilitering for at bekæmpe ulighed i sundhed, siger Mogens Lytken Larsen.