En undersøgelse fra bl.a. Hjerteforeningen peger på, at elever vælger flere sunde snacks, når erhvervsskolerne bruger ’nudging’ til at påvirke adfærden med

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Når erhvervsskoleeleven Martin på SOSU-Aabenraa i efteråret 2015 skulle betale for sin sandwich i kantinen, har hans blik nok hvilet mere end normalt på de sunde varer, der var i sortimentet. Og han har købt æblet frem for chokoladebaren.
 
Sådan kunne et eksempel lyde fra ny undersøgelse på 13 erhvervsskolers kantiner i landet. Hjerteforeningen har i regi af Måltidspartnerskabet og i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, FOA Fag og Arbejde, Kost- og Ernæringsforbundet og Aalborg Universitet undersøgt, hvordan ”nudging” kan bruges til at give eleverne mere sunde vaner.
 
Konkret har man analyseret, hvad det betyder for elevernes valg af snacks, hvis de sunde af slagsen er mere synlige, mens de usunde gemmes mere væk.
 
Og konklusionen er klar: Nudging virker. Der er en signifikant positiv effekt på salget af sunde snacks, når sunde snacks og såkaldte ”Grab ’N Go”?poser placeres ved kassen.
 
Det sunde valg til det nemme 
I op til 9 ud af de 13 deltagende kantiner var der i løbet af de tre forsøgsuger mersalg af sunde snacks. Salget steg dagligt i gennemsnit fra cirka 9,5 til 14 solgte enheder.
 
– Nudging-projektet er et fantastisk eksempel på, hvordan vi som organisationer kan tage ansvar for sundheden i vores samfund. Vi kan gøre det sunde valg til det nemme og oplagte valg, men uden at fratage den enkelte retten til selv at vælge, siger forebyggelseschef i Hjerteforeningen, Morten Ørsted-Rasmussen.
 
Kortuddannede trænger til sundhedsboost
Behovet for projekter med forebyggende sundhedssigte til især kortuddannede er generelt stort.
 
Allerede i 2009 beskrev Forebyggelseskommissionen, at borgere med kort uddannelse spiser mindst frugt og grønt, indtager mere fedt og kød, motionerer mindre og ryger mere.
 
Formålet med Måltidspartnerskabets projekt var derfor at skabe grundlag for en sund adfærdsændring blandt elever på erhvervsskoler, hvor der især kan være brug for det.
 
Morten Ørsted-Rasmussen glæder sig derfor over, at Måltidspartnerskabets projektgruppe kan anbefale både at øge eksponeringen af sunde snacks og samtidigt foretage lignende tiltag på de usunde snacks ved eksempelvis at fjerne dem eller placere dem længere fra kassen.
 
Projektet peger således fremad mod yderligere forebyggelsestiltag mod hjerte-kar-sygdomme.

– Vi håber i Hjerteforeningen, at vi i regi af Måltidspartnerskabet – i fortsat samarbejde med erhvervsskolerne og deres kantiner – kan bidrage til endnu flere “puf” i den sunde retning i fremtiden, siger Morten Ørsted-Rasmussen.
 
FAKTA: Baggrund om nudging-projektet
Nudging i kantiner på erhvervsskoler er en del af projektet ”Nøglehul og nudging i kantiner på erhvervsskoler”, som gennemføres i samarbejde mellem Sekretariatet for Nøglehullet på spisesteder, Fødevarestyrelsen, Kost og ernæringsforbundet, Måltidspartnerskabets sekretariat, Horesta, Landbrug & Fødevarer, FOA og Hjerteforeningen.
Undersøgelsen om nudging indsatsens effekt er gennemført af Aalborg Universitet ved professor Bent Egberg Mikkelsen og Annette Quinto Romani for Måltidspartnerskabet
 
FAKTA: Hvad er nudging?
Begrebet ’nudge’ stammer fra bogen ”Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness” fra 2008 skrevet af adfærdsøkonomen Richard Thaler og juraprofessoren Cass Sunstein.
 
Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning (adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) har afdækket, og som i dagligdagen medfører, at vores adfærd ofte systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner.
 
Studier afdækker, hvordan vi har begrænsede kognitive ressourcer til rådighed, når vi skal navigere i en stadig mere kompleks verden. Vi bliver trætte, tager mentale genveje som at udelade vigtige detaljer, og vi motiveres ofte af det kortsigtede perspektiv.
 
Begrebet nudging dækker over billige, adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv.
 
Valg af fødevarer fx i en kantine sker gennem forenklede beslutninger (Dickson & Sawyer, 1990; Macdonald & Sharp, 2000), og disse beslutninger er påvirkelige af forholdsvis små ændringer i de omgivelser, hvor beslutningerne træffes, som for eksempel på hvilken hylde en vare placeres.
 
 
FAKTA: Typer af nudging og deres effekt
Kostvaner er et stadig større forskningsområde, og nye metoder til adfærdsændringer tages løbende op, herunder nudging. Læs her et lille udsnit af, hvad forskerne indtil videre ved om nudging og kostvaner.
 
– Forskning fra Food & Brand Lab i skolekantinedesign har vist, at man ved at eksponere frugten i pæne skåle kunne fordoble sandsynligheden for, at studerende ville vælge det.
 
– Det samme gjaldt, når man ændrede belysning. Når der blev sat en billig bordlampe op, og der blev sat spot på frugt? skålen, steg frugtsalget med 54%.
 
– Også effekten af at eksponere gentagne gange og påvirke kunderne med såkaldte primere har været studeret i adskillige undersøgelser. Her har man set på, hvad tidligere erfaringer betyder og på den såkaldte ”Florida-effekt”.
 
– Desuden har man set på fænomenet, der peger på, at man er tilbøjelig til i højere grad at stole på information, der tilbydes i en tidlig fase af et forløb, og at man forsøger at skabe associationer og koblinger af fænomener, der naturligt forventes at høre sammen.