Hjertepatienter er i højere risiko for at blive ramt af angst og depression. Og det er ikke kun bestemte typer af mennesker, der bliver ramt, forklarer psykolog Anne Hvarregaard Mose fra Hjerteforeningens rådgivning. Vi kan alle blive ramt.

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Angst diskriminerer ikke – den kan ramme alle mennesker. Også store stærke mænd kan blive overrumplet, når de rammes af alvorlig sygdom, forklarer Anne Hvarregaard Mose. At man kan blive ramt af angst i forbindelse med en hjerte-kar-sygdom, er jo egentlig ikke så underligt, da man jo reelt har befundet sig i en mere eller mindre farlig situation. Men der er faktisk en del mennesker, der ikke er klar over, at angsten kan følge i kølvandet på sygdommen, og derfor bliver de forskrækkede over deres egne reaktioner, når det sker.

Hun fortæller om 57-årige Per, der blev ramt af en blodprop. Han klarede både behandling og genoptræning flot. Livsstilen blev lagt helt om, og humøret var fint. Sådan havde både Per og omgivelserne egentlig også forventet, at det ville være for ham. For Per var en mand, som var vant til at klare tingene selv. Og var der modgang, så plejede han at være den stærke og kæmpe sig igennem forhindringerne med stædighed og godt humør. 

Angsten kan ramme uventet
Men denne gang var det anderledes: For da Pers sygemelding var overstået, og han skulle til at vende tilbage til sit arbejde, knækkede filmen: Pludselig blev han ramt af angst. Han lå vågen om natten og var bange for at dø. Han gjorde sig bekymringer om, hvordan familien skulle klare sig uden ham. Han følte sig hjælpeløs og magtesløs. Han blev nemmere berørt og nogen gange fik han tårer i øjnene – og det gjorde ham for alvor bange: Han syntes ikke, at han kendte sig selv mere og var bange for, at han helt var ved at miste grebet. ”Alt det med følelser”, det var ikke noget, han var vant til, sagde han. Han havde svært ved at overskue hverdagen og hukommelsen var ikke for god.

Samtidig blev hans lunte kortere og det gik ud over familien. Det gav ham frygtelig dårlig samvittighed. 
Per var helt uforberedt på, at han kunne blive ramt psykisk af sygdommen. Det havde han ikke forventet og det var der ingen, der havde talt med ham om. 

Mange mangler viden om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen
Hjerteforeningens udgav i 2015 rapporten Livet med en Hjertesygdom sammen med Statens Institut for Folkesundhed. I undersøgelsen indgik næsten 2.500 hjertepatienter, som havde svaret på en række spørgsmål om det at leve med en hjerte-kar-sygdom.

Undersøgelsen viste, at Per ikke er alene om at have det svært efter hjerte-kar-sygdom: Næsten hver femte af patienterne havde angstsymptomer, mens over 15 procent havde symptomer på depression. En forekomst af depression, der er mere end tre gange så høj som i den raske befolkning. Samtidig viste rapporten, at næsten halvdelen af patienterne ikke mente, at de på noget tidspunkt i deres sygdomsforløb var blevet spurgt, om de havde oplevet følelsesmæssige problemer. Mere end hver fjerde følte sig kun i mindre grad eller slet ikke informeret om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen, uden at de selv skulle opsøge informationen.

 

Åbenhed om de psykiske reaktioner er vigtigt
– Ofte tænker vi måske ikke så meget over, at vi kan blive alvorligt syge. Det er mere noget, der rammer naboen.  Og det er jo på sin vis sundt nok, at vi ikke går rundt og frygter sygdom hele tiden. Når vi så alligevel rammes, kan det give stærke krise-reaktioner, der i sig selv er en naturlig reaktion på, at vi har følt os truet på vores liv og helbred, siger Anne Hvarregaard Mose.

Det er ifølge hende vigtigt at være åben om de psykologiske reaktioner. Det gælder både patient og pårørende, men det gælder i høj grad også de professionelle, som patienterne møder i deres behandlingsforløb og i genoptræningen: 

– For at håndtere de psykiske reaktioner, som ofte kommer forsinket, har man brug for viden om almindelige reaktioner på hjerte-kar-sygdom og om symptomer på angst og depression – og om hvor man skal søge hjælp, og hvordan man kan hjælpe sig selv. Så kommer det jo mindre bag på en, når man står der, hvis man ved, hvad det er, og hvis man har fået nogle redskaber til at tackle det, siger Anne Hvarregaard Mose. 

– Som patient og pårørende har vi selvfølgelig også selv et ansvar for at være åbne om, hvordan vi har det. Man bliver ikke nødvendigvis en bedre tankelæser af at have været gift i mange år. Det er bedre at spørge til, hvordan det står til, end at forsøge at gætte. Omvendt har den anden jo så et ansvar for melde ud, hvordan han har det, siger Anne Hvarregaard Mose.  

Også de pårørende kan blive ramt
Mange pårørende til hjerte-kar-patienter oplever også angst og bekymring i kølvandet på sygdom hos ægtefællen. Også det er som udgangspunkt en helt almindelig og naturlig reaktion på en svær livssituation, forklarer psykolog Anne Hvarregaard Mose. Angsten kan for de pårørende handle om mange ting: Mange vil selvfølgelig opleve frygt og bekymring for ægtefællens hjertesygdom og for de sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt. Angsten for at miste ægtefællen kan være omfattende. Men samtidig er der ofte også bekymringer om økonomien på længere sigt, om man kan blive ved med at klare at holde hjemmet, om der er tilstrækkeligt overskud til børn og/eller børnebørn og om vennekredsen holder ved.  Endelig kan der være bekymringer om ægtefællens psykiske trivsel, og om han eller hun passer godt nok på sig selv. 

Få støtte, råd og vejledning på Hjertelinjen
Hjertelinjen er Hjerteforeningens gratis telefoniske rådgivning på telefonnummer 70 25 00 00. Her har du som patient eller pårørende mulighed for at tale med en rådgiver om livet med en hjertesygdom: Om hvordan hverdagen former sig, og om den angst og de bekymringer, der måtte være. Du kan også få svar på spørgsmål om hjertesygdom, behandling, symptomer, medicin og bivirkninger og få råd og vejledning til en sund livsstil. 

Læs mere om Hjertelinjen her
 

FAKTA: 4 gode råd til hjertepatienter og pårørende om angst
–    Alle kan blive ramt af angst. Det er naturligt og vil for det meste blive bedre over tid, efterhånden som du får overblik over, hvordan jeres hverdag vil forme sig efter sygdommen. De færreste er uberørte af alvorlig sygdom – men det kan være på både godt og ondt: Modgang og angst kan i bedste fald betyde, at vi bliver klogere på, hvad der er vigtigt i vores liv, og at lærer at prioritere vores tid og energi på en bedre måde. 
–    Vær åben om din angst. Ved at være åben og tage dialogen med din familie eller en professionel, har du taget første skridt til at få det bedre. 
–    Ring til Hjertelinjen og tal med vores professionelle rådgivere på 70 25 00 00 alle hverdage kl. 9-16.
–    Hvis du tror, at du måske har en depression, eller hvis angsten er blevet for svær at leve med, så kontakt din praktiserende læge for at få hjælp. 

Læs mere om angst og håndtering af angst her