En ICD-enhed forebygger ikke dødsfald i hjertesvigtspatienter uden åreforsnævring i hjertets kranspulsårer

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Lars Køber, professor og overlæge på Rigshospitalet, har netop på årets European Society of Cardiology-kongres i Rom præsenteret resultaterne af et stort randomiseret studie, som er støttet af Hjerteforeningen. Undersøgelsen er ét af kongressens hovedresultater og er lige blevet udgivet i det præstigefulde tidsskrift ”New England Journal of Medicine”.

Studiet har undersøgt, om hjertesvigtspatienter uden åreforsnævring i hjertets kranspulsårer bør behandles med en ICD-enhed (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). En ICD-enhed er en avanceret pacemaker, der kan give et elektrisk stød for at stoppe livstruende anfald af hjerterytmeforstyrrelser.

Studiet viser, at en ICD-enhed ikke forebygger dødsfald i hjertesvigtspatienter uden åreforsnævring i hjertets kranspulsårer. Studiet bidrager med afgørende ny viden på området, da de nuværende behandlingsvejledninger er baseret på studier af få patienter. Dermed var det uklart,  om en ICD-enhed kunne være en fordel for disse patienter.

– Studiet er et eksempel på, at Hjerteforeningens forskningsstøtte kan få stor betydning for hjerte-kar-patienterne i Danmark. Resultaterne er meget vigtige for danske hjerte-kar-patienter med hjertesvigt, som ikke skyldes åreforkalkningssygdom i hjertet. Hvis disse patienter behandles optimalt med medicin, ser ICD ikke ud til at reducere dødeligheden. Der kan dog være særlige patientgrupper, for eksempel yngre hjertesvigtspatienter, som har gavn af en ICD, siger Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason.

 

Læs mere om Hjerteforeningens forskning v. Peter Wæde Hansen, der 27, august 2016 omtales i Dagens Medicin (eksternt link).