En ny teknologi skal forlænge transporttiden for organer til transplantation. ”Ekstremt imponerende,” kalder hjertelæge Finn Gustafsson fra Rigshospitalet den nye hjertekasse, som forhåbentlig kan komme i brug i Danmark næste år

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Hjertet ligger lige der og banker. Helt varmt og blodigt – og uden for kroppen. 
Det kan det, fordi en ny teknologi kaldet Organ Care System (OCS) holder hjertet i live under transporten fra donor til modtager. En teknologi, som kan få afgørende betydning for fremtidens hjertetransplantationer og i bedste fald vil betyde flere duelige donorhjerter.

I dag lægger man som hidtil hjerter til transplantation på is ved fire grader. Nedkølet kan hjertet tåle at være undervejs fra donor til modtager i op til fem timer, men så skal det også være på plads i den nye krop og i gang med at slå. 

Timingen er vanskelig
Den nye hjertekasse, som er på Rigshospitalets ønskeliste og som ifølge hjertelæge Finn Gustafsson forhåbentlig kan tages i brug til næste år, kan forlænge transporttiden, så et donorhjerte i princippet kan være uden for kroppen i op til 12 timer. Og den tid kan være afgørende eksempelvis i sager, hvor patienten i forvejen har et mekanisk hjerte, der tager længere tid at tage ud, eller er tidligere hjerteopereret og derfor længere tid om at gøre klar til det nye hjerte, forklarer Finn Gustafsson.

–    I Danmark er det ikke afstandene, der gør transporten af organet sårbart. Det er mere logistiske udfordringer, hvor timingen kan være vanskelig og giver et tidspres, siger Finn Gustafsson og forklarer, at et hjerte, der har ligget nedkølet i fire-fem timer selvsagt kan være lidt trægt om at komme i gang igen. 

Undgår at cellerne dør
Desuden har nedkølingen den ulempe, at celler simpelthen dør, eftersom der ikke kommer næring eller ilt til organet i den tid, det ligger på is.

–    Den nye kasse gennembløder hjertet, så det får ilt og næring i den tid, det er uden for kroppen. Det ligger jo og pumper. Derved undgår man, at cellerne ikke får ilt og dør, forklarer Finn Gustafsson, som kalder hjertekassen for ekstremt imponerende teknologi, der kan komme til at betyde en positiv forskel i antallet af duelige donorhjerter.

–    I dag er der hjerter, vi ikke kan bruge, fordi det er påvirket af negative hormoner. Lige inden hjernen dør, opstår der et maksimalt niveau af stresshormoner, og de hormoner påvirker også hjertet. OCS-kassen vil så at sige kunne vaske de negative hormoner ud, da hjertet bliver gennemblødt.

Målet er at øge donortallet fra 15 til 20 om året, og hvis det lykkes vil det være ’en kolossal gevinst og en succes’, siger Finn Gustafsson.

’I dag er man heldig’
I Hjerte- og lungetransplantationsklubben følger formand Dorthe Skov Larsen den teknologiske udvikling og mener, at OCS-systemet åbner for helt nye perspektiver for hjertetransplanterede i fremtiden.

–    Rent hypotetisk vil maskinen måske helt kunne eliminere ventelisterne, så vi, der allerede har fået nyt hjerte, får mulighed for at blive re-transplanteret, hvis det skulle blive aktuelt. I dag er der så stor mangel på organer, at man er heldig, hvis man overhovedet bliver transplanteret. Det er klart, at hvis der er ét hjerte til rådighed, så er det ham eller hende på 30 år, der lige har fået brug for det og som i øvrigt har en krop i god form, der skal have det, i stedet for den 50-årige, som blev transplanteret for 20 år siden, siger Dorthe Skov Larsen, der fuldt forstår de skarpe prioriteringer, sådan som organsituationen er i dag.

Hjertelæge Finn Gustafsson håber, at OCS-kassen kan tages i brug på Rigshospitalet i 2017, hvis finansiering og uddannelse kan komme på plads. Han skønner, at hjertekassen vil fordyre en hjertetransplantation med 200.000 kr. 

Du kan se, hvordan OCS-systemet virker i videoen her