Hvis din bror eller søster har været indlagt med en livsfarlig blodforgiftning, er din risiko for at opleve det samme fem gange større i forhold til den almindelige danske befolkning

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Hjerteforeningen har støttet det første videnskabelige studie, der har undersøgt og påvist en sandsynlig sammenhæng mellem menneskets gener og risikoen for at pådrage sig blodforgiftning med gule stafylokokker. En blodforgiftning, der ofte resulterer i betændelse på hjerteklapperne og død. Studiet er netop offentliggjort i det meget anerkendte tidsskrift ”Annals of Internal Medicine”.

34.774 danskere, hvis forældre eller søskende har været ramt af blodforgiftning med gule stafylokokker i årene 1992-2011, er undersøgt ved hjælp af de enestående danske registre. Hovedresultatet viser, at man i forhold til den generelle befolkning har en 2-5 gange højere risiko for at få blodforgiftningen, hvis man er henholdsvis barn af eller søskende til én, der tidligere har haft sygdommen.

– Vores resultater kan ikke forklares af kendte risikofaktorer for sygdommen, måden vi lever på eller direkte smitte blandt familiemedlemmerne. Vi finder ingen øget sygdomsrisiko blandt ægtefæller og vores analyser af bakteriernes genetik viser, at det ikke er den samme gule stafylokok, der er på spil, når forskellige medlemmer af samme familie bliver syge.  Desuden optræder sygdommen blandt familiemedlemmer med flere års mellemrum. Derfor konkluderer vi, at den øgede forekomst af blodforgiftningen blandt familierne med stor sandsynlighed skyldes arvelige – altså genetiske – faktorer, siger Louise Bruun Østergaard, der er læge og ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og Hjerteafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital, og er hovedforfatteren bag studiet.

Man kender en række faktorer, der kan forøge risikoen for at få sygdommen, men en betydelig andel af patienter med blodforgiftningen har ikke disse risikofaktorer. Derfor mener forskerne, at det vigtigt at få afklaret, om årsagen til at nogen mennesker bliver syge skal findes i deres gener.

– Resultaterne fra dette studium giver os et stærkt fundament for at påbegynde genetiske studier, som vil kunne identificere markører, der er forbundet med modtagelighed overfor denne alvorlige form for blodforgiftning, siger medforfatter professor Paal Skytt Andersen fra Statens Serum Institut.

– Bakterien er lidt af et mysterium. Nogle mennesker har mange risikofaktorer og bliver aldrig syge, mens andre indlægges med en alvorlig blodforgiftning, selvom de er unge og ingen tydelige risikofaktorer har. Forhåbentlig får vi identificeret de gener, som spiller en rolle for menneskers modtagelighed overfor bakterien. Indtil da vil det være optimalt, hvis læger, når de modtager patienter med f.eks. hudinfektioner forårsaget af gule stafylokokker, er opmærksomme på, om en familiær disposition er tilstede, siger Louise Bruun Østergaard.

 

FAKTA

  • Gule stafylokokker er en hyppig årsag til hudinfektioner og ca. 50 procent af befolkningen har bakterien naturligt i næsen.
  • Blodforgiftning med gule stafylokokker er en alvorlig og livstruende sygdom, som rammer både unge og ældre.
  • Årligt indlægges ca. 1900 danskere med blodforgiftningen – 25 procent dør inden for ét år trods behandling.
  • Bakterien er blandt de hyppigste årsager til hjerteklapsbetændelse – den farligste infektionssygdom i den vestlige verden.
  • Årligt indlægges ca. 150 danskere med betændelse på hjerteklapperne forårsaget af gule stafylokokker – ca. 20 procent dør under indlæggelse, op mod 40 procent dør inden for et år trods behandling.
  • Bakteriens evne til at modstå antibiotika er et stigende og alvorligt problem.