Hjerteforskning: 4 danske forskere får næsten 9 mio. kroner

383 ansøgninger lå oprindeligt på skrivebordet hos Det Frie Forskningsråd. I alt havde håbefulde forskere søgt om knap 1 mia. kroner. Nu er der blevet sorteret og udvalgt i ansøgningerne. Resultatet blev, at 4 hjerteforskere ud af 156 forskere havde fået 9 millioner kroner til forskning i kardiologi ud af i alt 135 millioner uddelte kroner.

Dén nyhed glæder forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, sig over.

– Vi er specielt begejstrede over, at diversiteten er så stor. Der er tale om 4 ret forskellige projekter om alt fra grundforskning over forebyggelse til klinisk forskning og registerforskning. Der er store styrker ved at bringe forskellige forskningsdiscipliner og metoder i spil inden for kardiologi, hvilket højst sandsynligt vil føre til bedre sygdomsforståelse og behandling. Det gavner i sidste ende patienten at få belyst hjertesagen fra flest mulige forskningsvinkler, siger Gunnar Gislason.

– Den geografiske spredning på forskningen er også positiv, fordi vi her ser, at forskningsmidlerne går til anerkendte og veletablerede forskningsmiljøer i både Odense, Aarhus og København.

FAKTA: De har fået forskningsstøtte

Blodfortyndende lægemidler skal være mere sikkert
Person: 
Professor Jesper Hallas fra Syddansk Universitet I Odense, Department of Public Health, Clinical Pharmacology

Støttebeløb: 
2.485.440 kr

Forskningsprojekt:
Dette projekt vil skabe ny viden, der kan gøre det mere sikkert at bruge blodfortyndende lægemidler hos patienter med hjerterytmeforstyrrelsen ’atrieflimren’. Målet er at forebygge behandlingskomplikationer i form af blodpropper i hjernen og alvorlige blødninger.

Mindst 100.000 danskere har atrieflimren, som er en tilstand med hurtige og ukoordinerede sammentrækninger i et af hjertets forkamre. Patienter med atrieflimren har en fem gange øget risiko for at få en blodprop i hjernen. Derfor behandles disse patienter med blodfortyndende lægemidler, som reducerer denne risiko betragteligt. Det er dog en risikofyldt behandling hvor 25-30 procent oplever blødning, hvoraf nogle er alvorlige eller ligefrem dødelige.

Inden for de sidste fem år er der kommet flere nye blodfortyndende lægemidler på markedet. Skift mellem de forskellige præparater er derfor et hyppigt fænomen. Vi ved at visse skift er forbundet med en kortvarig markant øget risiko for blødning og blodpropper i hjernen. Der mangler dog stadig megen viden om fordele og ulemper ved skift.

De spørgsmål, der vil forsøges besvaret i projektet, er:

• Hvilke risici er der forbundet med skift mellem blodfortyndende lægemidler?
• Er risikoen øget ved bestemte skift og hos bestemte patienter?
• Hvorfor skiftes der?
• Hvilke patienter vil have gavn af at skifte behandling?

Projektet baserer sig på de unikke muligheder, der er for registerbaseret forskning i Danmark, hvilket forskningsgruppen har stor ekspertise og erfaring indenfor.

Protein spiller en rolle for blodpropper – men hvilken?
Person:
Professor Peter Garred fra Rigshospitalet i København, Department of Clinical Immunology

Støttebeløb:
1.855.800 kr.

Forskningsprojekt:
Blodets evne til at koagulere (størkne) er altafgørende for at forhindre ukontrolleret blødning. Tilsvarende fungerer komplement systemet som en essentiel del af immunforsvaret i blodbanen og lokalt i vævet og fjerner mikroorganismer og døde celler.

Både komplement-og koagulationssystemet er komplicerede enzymsystemer, der involverer et stort antal proteiner som reagerer med hinanden i kaskadereaktioner. Ny forskning peger imidlertid på, at forhøjet aktivitet af disse systemer også medfører vævsskade og er involveret i en lang række akutte og kroniske sygdomme. Ligeledes tyder nye data på, at elementer fra disse to systemer kan påvirke hinanden således, at både aktivering og regulering kan foregå på tværs af systemerne. Vi har for nyligt opdaget et nyt protein i blodbanen (kaldet MAP-1), der hæmmer komplement aktivering, og som også viser sig at nedsætte blodpropsdannelse i årerne.

Det viser sig ligeledes, at komplement har en vigtig rolle i en lang række sygdomme, hvor også koagulationssystemet er involveret (hjerteinfarkt, slagtilfælde mv), og vi vil derfor undersøge under hvilke betingelser MAP-1 spiller en rolle for dannelse af blodpropper i en række forskellige sygdomsmodeller. Vi ønsker at belyse de bagvedliggende molekylære mekanismer, hvilket kan have fundamental klinisk betydning, hvor interaktioner mellem komplement og koagulationssystemet bidrager til udviklingen af livstruende komplikationer. En sådan viden kan meget vel bane vejen for nye behandlingsstrategier.

’Sund fedme’ skal undersøges
Person: 
Assistant professor Tuomas Oskari Kilpeläinen fra Københavns Universitets The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research

Støttebeløb:
2.591.444 kr.

Forskningsprojekt:
Hos de fleste fører fedme til forhøjet blodsukker, kolesterol og blodtryk og øget risiko for udvikling af sukkesyge og hjertekarsygdom. Imidlertid findes en gruppe af fede, ofte kaldet ’metabolisk sunde fede’, som ikke udvikler disse følgesygdomme. Genetik spiller en vigtig rolle for forskellen i metabolisk sundhed hos overvægtige og fede.

Vi har for nyligt identificeret en genetisk variant i IRS1-genet, som associerede med forhøjet fedtprocent, men også med bedrede blodsukker- og kolesterolniveauer og nedsat risiko for sukkesyge og hjertekarsygdom. I en follow-up analyse, så vi tegn til, at denne genvariants ’sund fedme’-effekt kunne skyldes den gavnende effekt på kroppens fedtfordeling; genvarianten medførte fedtlagring på hofter i stedet for omkring taljen. I det igangværende projekt vil vi forsøge at finde flere genvarianter, som er knyttet til ’metabolisk sund fedme’ ved at analysere data fra > 500.000 britiske individer.

Vi vil undersøge genvarianternes langtidseffekter på sygdomsrisikoen hos > 20.000 danskere, hvis helbred har været fulgt gennem en årrække. For at finde ud af, hvordan disse genvarianter udøver deres ’sund fedme’-effekt, vil vi undersøge deres indflydelse i fedtvæv, lever og andre relevante væv. Disse studier vil medvirke til at svare på spørgsmålet om, hvorfor nogle fede er mere beskyttede mod diabetes og hjertekarsygdom end andre, hvilket kan hjælpe os til at finde nye metoder til at forebygge og behandle disse alvorlige sygdomme.

Hurtig udelukkelse af blodprop i hjertet ved indlæggelse med brystsmerter
Person:
Christian Juhl Terkelsen fra Aarhus Universitet, Universitetssygehus, cardiologisk department

Støttebeløb: 
1.899.105 kr

Forskningsprojekt:
AROMI – Accelereret Rule-Out af akut MyokardieInfarkt – Hurtig udelukkelse af blodprop i hjertet ved indlæggelse med brystsmerter. Det er titlen på forskningsprojektet her.

Mistanke om en blodprop i hjertet er den hyppigste årsag til akut kontakt til en hjerteafdeling, og indebærer ambulancetransport, indlæggelse, overvågning af hjerterytme og måling af mindst 2 blodprøver, ’troponin’, med mindst 3 timers mellemrum. Nye undersøgelser har foreslået muligheden for sikkert at kunne udelukke blodprop i hjertet ved brug af en blodprøveanalyse, ’copeptin’, kombineret med den vanlige troponinmåling.

Såfremt dette kan bekræftes rejser det muligheden for fremadrettet at udskrive patienterne uden blodprop allerede ved første kontakt med lægen på sygehuset. Dette ville bidrage til mere effektive og trygge indlæggelsesforløb og giver mulighed for store reduktioner i ressourceforbruget.

I dette projekt vil vi, ved frivillig lodtrækning, enten lave den vanlige udelukkelsesprocedure eller benytte den nye blodprøve, copeptin, til udelukkelse af blodprop. Copeptin måles på en blodprøve der udtages allerede i ambulancen og kombineres med troponin-måling på den første blodprøve på hospitalet. Vi vil undersøge om den nye kombinerede blodprøveanalyse:

1. Reducerer indlæggelsesvarigheden
2. Er lige så sikker som den hidtil benyttede procedure
3. Er omkostningseffektiv, for både patienten og samfundet hvad angår patienttilfredshed og tryghed, arbejdsmarkedstilknytning, ressourceforbrug på hospitalet og andre samfundsydelser.