Et nationalt forskningsprojekt skal bidrage med viden, der kan optimere den danske forebyggelsesindsats på hjerte-kar-området. I 2017 rejser ph.d.-studerende Jette Heberg fra Hjerteforeningen til New Zealand, hvor forskere arbejder med samme emne. Målet er viden til gavn for hjerteområdet

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Ph.d.-studerende Jette Heberg tager til januar 2 måneder til Auckland i New Zealand. Her skal hun samarbejde med én af verdens mest anerkendte og etablerede forskere inden for kardiologi, Rodney Thornton Jackson, som netop har været i Danmark for at besøge Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason og Jette Heberg. Rodney Thornton Jackson har udgivet over 270 videnskabelige artikler og har 35 års erfaring med hjerteforskning.

Ligesom det danske projekt anvender nationale registre med information om alt fra alder og køn til arvelighed, etnicitet og bopæl til at udvikle nye redskaber til at begrænse den sociale ulighed i sundhed, anvender de new zealandske forskere også deres nationale registre i et lignende forskningsstudie

jetteheberg_web

Jette Heberg. Foto: Hjerteforeningen

Vil forudsige hjerte-kar-sygdomme
Kort fortalt har ph.d.-projektet to fokusområder: Dels at undersøge kommunale forskelle i forekomsten af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme og dels at udvikle et redskab til beregning af danske borgeres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

– Resultaterne af projektet kan anvendes til identificering af danske kommuner med høj risiko og høj forekomst af hjerte-kar-sygdomme, men den enkelte borger får også gavn af resultaterne i form af en risikoberegner for hjerte-kar-sygdom. En sådan risikoberegner skal give den enkelte dansker mulighed for at teste sig selv og opnå viden om egen risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom, siger hjerteforeningens ph.d.-studerende Jette Heberg.

LÆS OGSÅ: Hjerteforeningens forskning

Indsatser skal indsættes rettidigt
Identificering af personer i moderat eller høj risiko for hjerte-kar-sygdomme vil betyde, at de nødvendige forebyggende indsatser kan igangsættes rettidigt, fx videre undersøgelse og udredning, livsstilsændring og medicinsk forebyggende behandling. Jette Hebergs rejse har dermed et vigtig forskningsmæssigt sigte.

– I New Zealand har forskerne også fokus på at udvikle redskaber til at finde borgere i særligt høj risiko for hjerte-kar-sygdom. Samarbejdet mellem Rodney Thornton Jackson forskningsteam i New Zealand og mig fra Hjerteforeningen går ud på netop at finde den bedste metode til at forudsige, hvem der får hjerte-kar-sygdomme, og i hvilke områder der er størst behov og fordel ved at igangsætte specifikke forebyggende tiltag. Den information, vi har i de danske registre, om risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er meget unik, og den ligner den information, de har i new zealandske registre, forklarer Jette Heberg.

Derudover har Danmark og New Zealand hver især nogle informationer i registrene, som er fordelagtige og adskiller sig fra hinanden.

– Vi har fx i Danmark information om arvelighed, hvilket de ikke har i New Zealand, og hvis vi deler vores viden og forskning med hinanden, vil vi kunne supplere hinanden og opnå større viden. Ikke mindst, vil vi kunne understøtte hinandens forskningsresultater, hvilket er en vigtig faktor i forskningsverdenen.

Politisk løftestang
Resultaterne af første del af ph.d.-projektet vil bidrage med mulighed for identifikation af særligt udsatte områder i Danmark, samt særlige indsatsområder for forebyggelsestiltag.

– På politisk niveau vil beslutningstagere inden for sygdomsforebyggelse kunne anvende resultaterne til at igangsætte optimale og fokuserede forebyggelsestiltag på både nationalt, regionalt og kommunalt niveau, siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.

– Kan vores internationale kontakter bidrage til at øge kvaliteten af projektet og til gavn for patienten, ser jeg en stor værdi i, at vi knytter os tættest muligt til de relevante forskere på tværs af landegrænserne. I den forstand er New Zealand et spændende land for os som forskere i sociale forhold, da landet rent demografisk ligner Danmark en hel del, og fordi forskerne dernede også arbejder med at finde metoder til at mindske den social ulighed.

Resultaterne fra Jette Hebergs projekt skal endvidere bidrage til et internet-baseret redskab til beregning af den enkelte danske borgers risiko for hjerte-kar-sygdom. Redskabet skal kunne identificere personer i særligt høj risiko og vil være til brug for både læger og den enkelte danske borger.

Projektet forventes afsluttet senest i 2019.