Hjerteforeningen følger debatten om demens, der er essentiel for hjertepatienter også. Demens og hjerte-kar-sygdomme har fælles risikofaktorer, siger forskningschef

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen vurderer, at en national demenshandlingsplan har stor relevans for ældre hjertepatienter. 

Udmeldingen kommer i kølvandet på den verserende debat om Danmarks ældre demente borgere og deres vilkår. Forleden modtog sundheds- og ældreminister Sophie Løhde så Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til regeringens kommende nationale demenshandlingsplan 2025. Den øgede fokus på demente er vigtig for de patienter, der lider af hjerte-kar-sygdomme.

– Indsatsen over for hjertepatienter med demens er meget vigtig at være opmærksom på, siger Gunnar Gislason og forklarer. 

– Demens og hjerte-kar-sygdomme har fælles risikofaktorer, og man må ikke glemme at de demente bliver i højere grad ramt af hjerte-kar-sygdomme, som så skal tages hånd omkring, til at de kan få en værdig tilværelse uden gener og symptomer. Hér kommer de pårørendes uvurderlige hjælp ind også.

Debat om demens raser
Demente er mere udsatte end andre ældre for at udvikle følgesygdomme som urinvejsinfektioner, diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk samt hjerte-kar-sygdomme, lyder det i rapport fra Sundhedsministeriet. Og debatten har da også været lang omkring demens. Men relevant. 

Ældre med demens oplever nemlig langt oftere end deres raske jævnaldrende at blive indlagt med disse følgesygdomme. Men det er der en naturlig forklaring på, mener overlæge Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens. Sådan skriver dagbladet Politiken.

– Når personer med demens får andre sygdomme, så er det faktisk noget, der er vanskeligt at håndtere. Den demensramte kan ikke altid selv rapportere eller fortælle omsorgspersoner og pårørende om symptomer. Og omvendt kan de i kraft af deres svækkede hjerneaktivitet også have problemer med at søge den nødvendige hjælp, siger Gunhild Waldemar.

Problemerne opstår ifølge hende, fordi de fleste symptomer forbliver uopdaget i for lang tid. Og det kan gøre selve demenssygdommen værre.

– Vi ved, at ubehandlede fysiske sygdomme kan forværre demens. Hvis foreksempel en infektion ikke er blevet opdaget, så kan det gøre den demensramte mere konfus. Man oplever smerter, man ikke kan få kommunikeret på grund af sin demens, og det kan øge forvirring og accelerere udviklingen. Demensen bliver simpelthen værre, forklarer Gunhild Waldemar til Politiken og påpeger, at de fleste følgesygdomme, der rammer demente, som oftest er lette at behandle.

FAKTA: Demens i Danmark

  • Mere end 80.000 danskere menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom
  • Mindst 1.500 danskere under 65 år har en demenssygdom
  • Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år i Danmark
  • Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom
  • Cirka 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i år 2050.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens og dagbladet Politiken

FAKTA: Sundhedsstyrelsens faglige oplæg 
De 17 konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde fordeler sig på syv overordnede indsatsområder.

  • Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling
  • Kvalitet i psykosociale indsatser, rehabilitering, pleje og omsorg
  • Støtte til borgere med demens og pårørende
  • Demensvenlige boliger og samfund
  • Styrkede kompetencer
  • Sammenhængende forløb og gode overgange
  •  Viden og forskning